SAS-aktien rammes igen af stribevis af udfordringer

Det skandinaviske flyselskabs aktie er næsten halveret i værdi de seneste to uger.
Foto: Markus Mainka/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Markus Mainka/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

SAS-aktien får atter klø på det danske aktiemarked tirsdag, og det skyldes et væld af dårligdomme og udfordringer, vurderer Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen.

Han peger på, at Ruslands invasion af Ukraine betyder, at investorerne indregner en lavere økonomisk vækst i Europa.

Desuden har krigen sendt brændstofpriserne i vejret, og et russisk overflyvningsforbud gør rejser til Asien dyrere, uden at det nødvendigvis bliver kompenseret af stigende billetpriser.

Endelig er SAS' økonomiske fundament heller ikke på plads.

Selskabet annoncerede i forbindelse med regnskabet i sidste uge både en spareplan og tanker om en kapitalforhøjelse.

"Investorerne forbereder sig på den næste og udvandende emission. Det bliver dyrt at hente yderligere kapital, og det eneste som er helt sikkert er, at de nuværende aktionærer, inklusive den danske og svenske stat, Wallenberg og de private investorer bliver yderligere udvandet," skriver Per Hansen i en mail.

For at gøre ondt værre har Moody's mandag sænket sin kreditværdighed af SAS.

Flyselskabets aktie falder tirsdag 15,5 pct. til 0,57 kr., og er næsten halveret i værdi de seneste to uger.

SAS trækker nu på milliardstor kreditfacilitet 

Norsk analysehus anbefaler "sælg" forud for ventet udvanding af SAS-aktie

Kreditvurdering af SAS sænkes – gældsbytte er lig med misligholdelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også