Lufthansa-initiativ kan legitimere SAS-ambitioner

Ifølge analytiker vil det blive lettere for SAS at legalisere forandringerne i selskabet, efter Lufthansa også har igangsat initiativ om at etablere en ny og billigere produktionsplatform.
Foto: Johannes Eisele/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Johannes Eisele/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Der er rift om lavpris-flymarkedet i Europa, som kun kan antages at blive endnu mere udtalt efter coronapandemien, når flyselskaberne kan komme på vingerne igen.

Det har motiveret det tyske flyselskab Lufthansa til at igangsætte et initiativ om at etablere en ny og billigere produktionsplatform for de europæiske ruter, skriver branchemediet Check-In.

Det kan vise sig at blive en gave til SAS, fordi selskabet ligeledes har samme ambition om, at ville udvide i lavprismarkedet med Connect og Link-platformene, som blev præsenteret i selskabets Forward-plan i luftfartsselskabets seneste regnskab. Det har været skarpt kritiseret af pilot- og kabineforeninger i SAS, fordi det vil øge kompleksiteten.

Lufthansa-initiativet kan dog være med til at bane vejen for SAS, skriver Check-in, der har talt med Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen.

”For mig at se bliver det lettere for SAS at legalisere og forklare forandringerne, når det bliver mere tydeligt, at konkurrenterne er i gang med det samme. Politikerne vil få et mere realistisk syn på, hvad der sker i luftfartsmarkedet,” siger han til mediet.

Udfordringen for SAS vil dog fortsat være, at selskabet kan få det endnu sværere i markedet, da luftfartsselskaber sakker efter konkurrenterne målt på omkostninger og effektivitet.

Nogle af de konkurrenter, som allerede sidder tungt på lavpris-flymarkedet i Europa, er Ryanair, Easyjet og Wizz Air. Dertil har også British Airways luftet ambitioner om at etablere en billigere platform.

DSV melder om ”krigstillæg” på luftfragt

Ukrainekrigen risikerer at klippe vingerne på allerede kriseramte SAS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også