Amerikanske luftfartsselskaber igen under hårdt pres

Den høje oliepris rammer især luftfartsselskaber, som flyver kortere distancer. Det straffes på børses, hvor flere amerikanske flyselskaber bliver sendt ned.
Foto: CHRIS HELGREN/REUTERS / X00378
Foto: CHRIS HELGREN/REUTERS / X00378
AF MARKETWIRE

Efter genåbningen af økonomierne havde luftfartsselskaberne,og deres aktionærer, sat næsen op efter driftsoverskud i år, men med olieprisen i vejret, ligner det mere og mere et urealistisk håb.

Derfor handles de store amerikanske luftfartsaktier mandag også tungt ned igen.

Olieprischokket har, efter Rusland forrige uge angreb nabolandet Ukraine, sendt prisen på flybrændstof markant i vejret, og det koster på bunden i luftfartssektoren. Mandag stiger olieprisen 3,1 pct. til 119 dollar, men den var tidligere oppe over 130 dollar.

"Investorerne tror, at luftfartsselskaberne formentlig vil kunne sende den kraftige stigning i olieomkostningerne videre til forbrugerne i form af brændstoftillæg, men man er bekymret over, priselasticiteten i efterspørgslen," mener investeringsbanken Citigroup, ifølge Bloomberg News.

Prisen på flybrændstof er steget med omtrent 55 pct. siden nytår. Det rammer især de selskaber, som flyver langt sammenlignet med dem, som fokuserer på korte distancer.

United Airlines er igen mandag hårdest ramt med et minus på 12,5 pct., mens American Airlines mister 8,5 pct. Delta Air Lines taber desuden 9,9 pct., mens Alaska Air Group og Southwest Airlines bakker 9,0 og 6,6 pct.

I S&P 500 falder gruppen af luftfartsselskaber mandag med 9,5 pct., og siden årets start er omkring 20 pct. af værdien forduftet på trods af genåbningerne af økonomierne og øget rejselyst.

Nye tal viser at flypassagererne stadig svigter danske lufthavne

V-politiker vil sende fly-afgifter tilbage til branchen gennem EU-fond 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også