Familieejet bilkoncern får grønt lys til dansk import af flere Stellantis-mærker

K.W. Bruun kommer fremover til at importere Fiat, Alfa Romeo og Jeep i Danmark, da konkurrencemyndighederne har vendt tommelfingeren opad. I forvejen står den familieejede bilkoncern for import af flere andre Stellantis-bilmærker.
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt den danske bilkoncern K.W. Bruuns overtagelse af importen i Danmark af Fiat, Alfa Romeo og Jeep.

Det oplyser K.W. Bruun, der er ejet af den velhavende familien Bruun, i en pressemeddelelse.

Det sker, efter koncernen i januar blev valgt som ny dansk importør af Stellantis-bilmærkerne. Bilproducenten Stellantis, der er verdens fjerdestørste, opstod i 2021 efter en fusion mellem PSA og FCA, og de nye bilmærker hos K.W. Bruun kommer fra det tidligere FCA.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

I praksis sker overtagelsen af importrettighederne derfor ved, at K.W. Bruun Import har købt selskabet FCA Danmark, og koncerndirektør for K.W. Bruun Import, Kenneth Hansen, erklærer sig glad for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse.

”Det er ikoniske mærker med en unik historie, der i høj grad komplementerer K.W. Bruun Imports brede modelportefølje,” siger han.

Den formelle afslutning af opkøbet finder sted den 1. maj i år, hvorefter K.W. Bruun vil stå for importen af i alt syv Stellantis-brands i Danmark – otte, hvis man medtager Fiat Professional, som også overgår til K.W. Bruun med de øvrige nye mærker. I forvejen importerer koncernen Peugeot, Citroën, DS og Opel.

Familieejet bilkoncern overtager importen af flere Stellantis-bilmærker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også