SAS går ind i nogle potentielt afgørende uger for det skandinaviske flyselskab.

Flyselskabet meldte sidste fredag ud, at det går trægt med fremdriften i redningsplanen ”SAS Forward”, der har til formål at sænke omkostninger og gæld betragteligt og samtidig hente nye penge ind for at sikre selskabets overlevelse.

Formand Carsten Dilling fortalte forleden til svenske DI.se, at SAS er bagud i tidsplanen, og at man skal have flere elementer af planen til at falde på plads i den kommende tid.

Ifølge formanden er ”oddsene” for succes dog ”gode”, men ikke desto mindre tyder meget på, at der kommer til at skulle være nogle meget store sværdslag med såvel medarbejderne, som kreditorerne og ejerne, hvis SAS skal lykkes med planen.

Og måske kan det være slut, før mange regner med det.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I hvert fald skulle topchef Anko van der Werff ifølge den norske avis DN.no på et internt møde med medarbejdere i påskedagene have udtalt, at en strejke hos medarbejderne kan blive lig med SAS’ endeligt. En historie, som SAS ikke har taget afstand fra.

Ifølge den norske avis var pointen fra Anko van der Werff, at SAS ikke skal regne med flere penge fra den danske og svenske stat, som hver ejer 22 pct. af aktierne, hvis ikke flyselskabet får nogle effektiviseringer på plads i forhandlingerne med medarbejderne. Og kommer der en strejke, kan pengekassen hos SAS hurtigt løbe tør.

Over for DI.se udtaler bestyrelsesformand Carsten Dilling dog, at selskabet har overlevet strejker før, og at han ikke ser en strejke som et dødsstød. Istedet påpeger han, at man er i dialog med pilotgrupper i alle lande, og at SAS ”selvfølgelig har forskellige former for plan B.”

Hvad plan B består i, vil han dog ikke uddybe.

Hverken Carsten Dilling eller den daglige ledelses i SAS har ønsket at kommentere udviklingen i forhandlingerne over for MobilityWatch.

Ifølge både DI.se og MobilityWatchs oplysninger er forhandlingerne med piloterne dog meget fastlåste.

De reelle overenskomstforhandlinger sluttede, nærmest før de begyndte, da piloterne ikke ville forhandle videre på SAS-ledelsens udspil om markant lavere løn og ændrede arbejdstider.

DI.se skriver, at flere anonyme kilder fortæller, at SAS planlægger at spare ca. 1 mia. svenske kr., svarende til 720 mio. danske kr., på personaleomkostningerne, hvoraf størstedelen - små 800 mio. svenske kr. - skal hentes hos piloterne. Det skal ses i forhold til, at SAS i redningsplanen samlet har lagt op til årlige besparelser på 7,5 mia. svenske kr. for at blive et levedygtigt selskab.

SAS bekræfter over for mediet, at besparelserne på pilotområdet står i lidt over 790 mio. kr., men vil ikke bekræfte den samlede reduktion på personalet på 1 mia. svenske kr.

Til sammenligning havde SAS i det fortsat coronaprægede 2021 samlet lønomkostninger på 5,5 mia. svenske kr.

Ifølge MobilityWatchs oplysninger mener piloterne, at de skal stå for en alt for stor andel af besparelserne, og at ledelsen med fordel kunne kigge efter udgiftsreduktioner i administrationen i Stockholm.

Samtidig er piloterne sure over, at SAS har oprettet nye datterselskaber - kaldet produktionsplatforme - der har indgået overenskomst med fagforeningen FPU med lavere omkostninger til følge. Og det selvom selskabet under coronakrisen, hvor mange ansatte blev opsagt, ifølge piloterne var blevet lovet genansættelse. En tvist, hvor piloterne har anlagt sag mod flyselskabet i flere lande.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge MobilityWatchs oplysninger går en del af den nuværende dialog mellem SAS og piloterne derfor på, om der kan findes en løsning, hvor piloterne kan blive i det ”gamle SAS”, men hvor piloterne giver køb på nogle krav til vilkårene.

Men som DI.se skriver, så spiller tiden også en rolle, og jo længere det trækker ud uden reelle fremskridt, jo større er risikoen for et strejkevarsel, som ifølge mediets kilder må forventes at komme i maj, hvis der er ikke kommer en aftale.

Ingen vil være aktionær

Foruden forhandlingerne med medarbejderne er den anden store del af redningsplanen, at SAS vil forhandle sig til bedre vilkår med leasingselskaber, der har lejet fly ud til selskabet.

Ifølge MobilityWatchs oplysninger har SAS spillet ud med et forslag, der skærer 1,5 mia. svenske kr. af leasingomkostningerne. Det skulle der mildest talt ikke være appetit på hos leasingselskaberne, som har nemmere ved at finde kunder, efter coronakrisen i vid udstrækning er lettet.

En anden afgørende del af SAS Forward er at barbere en stor del af selskabets gæld, som ved seneste regnskab var opgjort til små 30 mia. svenske kr.

En betydelig del af gælden kan henføres til leasingforpligtelser, og derudover har selskabet en række former for anden gæld, herunder den kreditramme på 3 mia. svenske kr., som den danske og svenske stat oprettede sidste år.

Dertil kommer to udstedte hybridobligationer på samlet små 8 mia. svenske kr., som stammer fra coronaredningen i 2020.

Den svenske og den danske stat er ejere af den ene hybridobligation på 6 mia. svenske kr., mens den anden på 1,615 mia. kr. er fordelt på flere og mindre ejere. Den lille obligation stammer fra den seneste redning, hvor visse obligationsejere endte som aktionærer, mens andre overgik til at blive hybridobligationsejere.

Ifølge MobilityWatchs oplysninger er flere obligationsejere endnu ikke er blevet kontaktet af SAS eller selskabets finansielle rådgivere, som bl.a. tæller den svenske storbank SEB.

Ifølge MobilityWatchs oplysninger er der bredt blandt ejerne af den lille obligation betydelig modstand mod den model, som SAS eftersigende satser mest på, og som også blev pointeret af SAS selv i den nye opdatering på forhandlingerne sidste fredag: Nemlig en ”fuld” konvertering til aktier.

Så tydelig har SAS ikke tidligere været i kommunikationen, og det er ikke noget, der huer obligationsejerne:

”Der er et stort ønske om ikke at blive aktionærer,” lyder det fra en anonym obligationsejer til MobilityWatch.

Samtidig er der ifølge MobilityWatchs oplysninger udfordringer for visse af obligationsejerne ved modellen, da de - f.eks. obligationsfonde - ikke har mandat til at eje aktier.

I stedet er obligationsejerne i højere grad indstillet på alternative løsninger, f.eks. fraskrivelse af renter på obligationerne i en periode, samt en vis nedskrivning af gælden.

Faktisk meldte SAS for nylig ud, at man ville udskyde rentebetalinger på hybridobligationerne, hvilket er i overensstemmelse med betingelserne og noget, som SAS også tidligere har benyttet sig af. Pointen var, at man ikke ville betale renter, når man grundlæggende ville barbere gælden ned.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En kilde siger til MobilityWatch, at det er forventningen, at SAS og dets rådgivere inden for kort tid rækker ud til obligationsejerne med et konkret udspil. Det vil ifølge kilden med garanti resultere i vanskelige forhandlinger, ligesom det var tilfældet sidst, hvor der var obligationsejere, der sagde nej til det oprindelige tilbud fra SAS og i sidste ende fik bedre vilkår.

”Der er lagt op til action,” som en kilde siger og peger på, at forhandlingerne indirekte er i gang med den seneste konverteringsudmelding i opdateringen på redningsplanen fra SAS.

Endelig er der spørgsmålet om, hvor langt den danske og svenske stat vil strække sig i forhold til at konvertere gæld til aktiekapital og i forhold til at sende nye penge mod SAS.

DI.se skriver, at den svenske stat i februar hyrede den tyske storbank Deutsche Bank til at evaluere SAS’ redningsplan, men foreløbig skulle man ikke være nået frem til nogen konklusion.

Samme avis skriver, at det også er vigtigt, at ikke kun staterne tilfører flyselskabet penge, da det eventuelt vil kunne føre til problemer med EU’s statsstøtteregler. Derfor skal SAS også forsøge at tiltrække privat kapital. Spørgsmålet er så, hvem der har lyst til det.

DI.se nævner, at selv den stenrige svenske Wallenberg-familie, der er den største aktionær udover staterne, er forbeholden.

”Når der er noget konkret at tage stilling til, så gør vi det,” lyder det kort fra Oscar Stege Unger fra Wallenbergfondene og bestyrelsesmedlem i SAS til avisen.

Ny tilgang fra SAS

Spørger man luftfartsanalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen, er alle de forskellige forhandlinger vigtige - og afhængige af hinanden - hvis SAS skal overleve.

”Det er en skøn cirkel, hvor det ene ikke er nok, men hvor der skal leveres på alle punkter. Ellers kuldsejler det,” siger han MobilityWatch.

Samtidig understreger han, at det er vigtigt, at den danske og svenske stat i forhandlingerne holder sig i baggrunden og pakker eventuelle hjælpepakker væk. Det vil nemlig kun øge modviljen til indrømmelser hos såvel medarbejdere som kreditorer, som ifølge analytikeren i stedet ”bare vil kunne læne sig tilbage” og vente på, at politikerne griber til lommerne.

Ifølge analytikeren har SAS som noget nyt da også lagt op til, at der ikke nødvendigvis står statslig hjælp klar i kulissen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I opdateringen på planen sidste fredag kom flyselskabet nemlig med en indirekte trussel om, at hvis der ikke findes løsninger i forhandlingerne, kan de istedet ende i retssalene – ifølge Jacob Pedersen en henvisning til en egentlig retslig rekonstruktionsproces som den, kollegerne i Norwegian var igennem sidste år, og hvor den norske stat først kom sent på banen.

”Men at forestille sig et delvist statsejet selskab skal igennem en formel konkurs- eller betalingsstandsningsproces er nok ikke noget, som medarbejdere og kreditorer regner med kan ske. Men det er jo det, som SAS lægger op til her, og det er ikke noget, som vi har set før,” siger Jacob Pedersen.

”Tidligere har det altid handlet om, at staterne er kommet og hjulpet i sidste ende. Men hvis man vil nogen vegne med arbejderne og kreditorerne, så er der al mulig grund til, at politikerne holder redningspakker tæt til kroppen. Derfor ligger der også et signal til politikerne i udmeldingen,” siger analytikeren.

Han understreger dog, at en redning af SAS i sidste ende ikke kan gennemføres uden ny kapitaltilførsel fra staterne - men altså først efter, at der er fundet tilstrækkeligt med besparelser.

”Tiden arbejder ikke for SAS”

Ifølge analytikeren har SAS stadig lidt tid at løbe på, da der endnu er likviditet i flyselskabet. Men topledelsen har alligevel travlt.

”SAS taber penge hele tiden, og på et tidspunkt er der ikke flere tilbage i kassen. Og hvis man vil have noget troværdighed omkring strategiprocessen, er man også nødt til at sikre fremdrift,” siger han.

Han forventer, at den kapitalrejsning, som SAS sigter efter, at der skal ske i kølvandet på spareplanen, seneste skal komme i efteråret, ”for at man ikke kommer for tæt på grænsen.”

Derfor skal der også fart på, hvis det skal nås, mener han.

”I best case skulle man have været langt nu med forhandlingerne, og derfor er det også lidt af en mavepuster, at SAS ikke er kommet længere. Tiden arbejder ikke for SAS.”

SAS har kun set begrænset fremskridt i transformationsplan

SAS sagsøges af norsk pilotforening

SAS udskyder rentebetalinger på obligationer