Kabinepersonale har tabt al tillid til SAS

En corona-aftale mellem kabinepersonale og SAS er endt med kold luft og tabt tillid fra personalets side.
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Der er kold luft mellem SAS og fagforeningen CAU, der repræsenterer kabinepersonalet, efter at en corona-aftale har efterladt kabinepersonalet med en lang næse.

Formanden for CAU, Christa Ceré forklarer, at hun og CAU mener, at SAS har omgået intensionerne i aftalen.

”Det betyder, at tilliden er på et nulpunkt. Jeg har ingen tillid til dem, jeg har indgået aftaler med,” siger hun.

Aftalen stammer fra sommeren 2020. Her hærgede corona i luftfartsbranchen, og SAS kæmpede for at finde penge til at komme gennem epidemien.

Kabinepersonalet og SAS indgik derfor en aftale. I stedet for at udstede fyresedler skulle kabinepersonalet gå to år på orlov uden løn.

Ifølge Christa Ceré var det med den forståelse, at når SAS begyndte at flyve igen, så skulle kabinepersonalet kaldes tilbage.

Dermed kunne de ansatte søge et andet job i mellemtiden- med håb om at få deres SAS-job tilbage - og SAS sparede udgifterne til opsigelser.

Derfor mener Christa Ceré, at CAU agerede konstruktivt for at hjælpe SAS.

I mellemtiden har SAS oprettet to nye datterselskaber. Her bliver der hyret nyt personale. Samtidig har 300 af kabinepersonalet på orlov fået en opsigelse, skriver DR torsdag.

Det er de ansættelser, som Christa Ceré mener er i strid med intensionen i den aftale, der blev indgået i sommeren 2020.

”Jeg står fuldstændig uforstående overfor, at vi forsøger at løse noget i fællesskab, og at man så vælger at tage en løsning som den her,” siger hun.

SAS afviser, at selskabet har brudt ord eller intention i aftalen.

For at forstå SAS’ motiver skal man ifølge Jacob Pedersen, der er luftfartsanalytiker hos Sydbank, forstå den udvikling, der er sket i luftfartsbranchen under coronaepidemien.

”Langt de fleste flyselskaber i Europa har forhandlet billigere og mere produktive overenskomster med deres medarbejder og har derved sænket omkostningerne ved at flyve,” siger han.

”For SAS’ vedkommende har man godt nok fyret halvdelen af medarbejderne, men det er den dyreste halvdel af medarbejderne, der er tilbage.”

”Så SAS betaler egentlig mere for at have medarbejdere med til at flyve, end de gjorde før corona.”

Derfor har SAS ifølge Jacob Pedersen et efterslæb i form af højere lønomkostninger end sine konkurrenter. Og det er det, som skal indhentes nu, vurderer han.

”Det er med til at sætte SAS tilbage i konkurrencen. Det gør, at SAS har svært ved at sætte gang i nye flyvninger, for man tjener ikke penge på dem.”

”Man står et skidt sted. Og det er noget, man i den grad skal adressere.”

Christa Ceré mener ikke, at SAS’ kabinepersonale skulle være en hæmsko for SAS. Hun peger på, at SAS har en større fleksibilitet i vagtplanlægningen af deres kabinepersoner end nogle af konkurrenterne.

Ikke desto mindre har udviklingen gjort Christa Ceré bekymret for fremtiden for det kabinepersonale, der ikke er i de nye datterselskaber.

”Det er nok ikke det sidste, vi har set. Jeg kan blive bekymret for, om vi nogensinde vil se ansættelser på SAS Scandinavia,” siger hun.

SAS Scandinavia er selskabet, hvor kabinepersonalet, der indgik aftalen om at gå på orlov, hører til. Hvis kabinepersonalet på orlov vil søge ansættelse i datterselskaberne skal de opsige deres aftale med SAS og opgive deres anciennitet.

SAS opsiger 300 medarbejdere

Vigtige uger venter i forhandlinger om SAS-redning: ”Der er lagt op til action”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også