Easyjet vil fjerne sæder i flyene for at spare på personalet

Lavprisselskabet tager nu en alternativ metode i brug for at komme personalemanglen til livs.
Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW/REUTERS / X06750
Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW/REUTERS / X06750

Easyjet kæmper, som flere andre flyselskaber, med at rekruttere tilstrækkeligt personale til at håndtere det voksende antal flyvninger, efterhånden som luftfarten er ved at vride sig fri af coronaen.

Problemet er nu så stort for britiske Easyjet, at det bliver nødt til at fjerne sæder fra sine fly, skriver BBC.

Ved at reducere antallet af sæder på sine Airbus A319-fly til 150 kan lavprisselskabet således flyve med tre kabinemedarbejdere i stedet for fire.

Ifølge reglerne fra de britiske luftfartsmyndigheder, CAA, er kravene til antallet af personale ombord på flyet bestemt fra antallet af sæder og ikke antallet af passagerer.

British Airways er et af de andre flyselskaber, som kæmper med at rekruttere det nødvendige antal medarbejdere. Selskabet har således droppet 10 pct. af sine planlagte flyvninger mellem marts og oktober, fordi det ikke har været muligt at finde nok personale.

British Airways skærer dybt i antallet af afgange over sommeren

Satiriker sender SAS ud i stormvejr på Facebook

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også