MobilityWatch

Tesla er ikke længere kronjuvel hos kendt teknologiinvestor

Elbilsaktien fylder for første gang i fire år ikke længere mest i Cathie Woods hovedfond.

Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix

Tesla er ikke længere kronjuvelen hos den kendte teknologiinvestor Cathie Woods hovedfond. Og det er første gang i fire år, at elbilproducenten ikke længere er blandt favoritterne.

Det skriver Bloomberg News.

Tesla har været i førertrøjen målt på markedsværdi i fonden ARKK siden 2017. Men nu har Roku, der producerer elektronik til at streame lyd og video fra internettet, overtaget trøjen.

ARKK har Tesla-aktier for omkring 703 mio. dollar i porteføljen målt i torsdagens lukkekurser. Roku-aktierne udgjorde 717 mio. dollar torsdag, skriver Bloomberg.

Oveni har ARKK solgt ud af Tesla-aktier i fire kvartaler i træk, viser data fra Bloomberg. Ved udgangen af marts var der 1,59 mio. Tesla-aktier i fonden - for et år siden var tallet 5,79 mio. aktier.

Tesla ligger til et plus på 2,4 pct. i formarkedet. Roku indikeres 2,2 pct. højere forud for handelsstart fredag.

Hver anden danske bilforhandler forventer agentrolle indenfor fem år

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs