DSB sælger alle sine IC4-tog til ukendt køber

Ukendt køber har købt 74 af de kritiserede IC4-tog af DSB, skriver medie.
DSB rydder ud og sælger samtlige IC4-tog. | Foto: Brian Karmark/IND
DSB rydder ud og sælger samtlige IC4-tog. | Foto: Brian Karmark/IND

DSB har solgt alle sine IC4-tog til en ukendt udenlandsk køber. Det skriver Berlingske på baggrund af en historie i Ingeniøren.

DSB vil ikke oplyse, hvem er har købt togene, hvad de har betalt for togene, eller hvornår handlen har fundet sted. Ifølge Ingeniøren er der i første omgang tale om 14 togsæt.

DSB har som beskrevet købt 100 eltogssæt af typen Coradia Stream fra Alstom, der skal erstatte IC4-togene. Togene har kostet over 20 mia. kr., og er DSB’s største ordre til dato, men er blevet forsinket og vil først være i drift i midten af 2025.

De milliarddyre italienske IC4-tog blev købt i 2000 og har været under stor kritik fra begyndelsen. Store forsinkelser, lugtgener, problemer med stopsignaler og hydraulikpumper efterfulgt af store nedskrivninger på togene, har alt sammen medvirket til kritikken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også