Ryanair må aflyse flyvninger på grund af tre-dages strejke

Kabinepersonalet hos Ryanair strejker i Belgien, Spanien og Portugal, og det betyder aflyste fly og forsinkelser.
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Ryanairs kabinepersonale vil have bedre arbejdsforhold og løn, og det får nu personalet til at strejke i Belgien, Spanien og Portugal fra fredag til og med søndag.

Det betyder aflyste fly og store forstyrrelser, skriver Reuters,

Det er den høje inflation, der har fået kabinepersonalet til at forlange højere lønninger. Oveni er de utilfredse med arbejdsforholdene.

Ifølge Reuters vil strejken fortsætte i Frankrig og Italien efter weekenden. Og det spanske kabinepersonale vil overtage stafetten den 30. juni samt den 1. og 2. juli.

Det irske lavprisluftfartsselskabs ansatte siger, at Ryanair ikke respekterer lokal lovgivning på arbejdsmarkedet som minimumslønnen, og de opfordrer Ryanair til at forbedre arbejdsforholdene.

”Forholdene er forfærdelige. Et besætningsmedlem må ikke engang tage en flaske vand med på et fly,” siger Ricardo Penarroias, der er formand for den portugiske fagforening, SNPVAC, til Reuters.

Ryanair har ikke umiddelbart vendt tilbage med en kommentar på arbejdsnedlæggelsen. Men oplyste i sidste uge til Reuters, at selskabet havde forhandlet aftaler hjem dækkende 90 pct. af de ansatte i hele Europa, og at luftfartsselskabet ikke forventede omfattende forstyrrelser denne sommer.

Aktien falder 0,1 pct. på børsen i Dublin fredag middag.

Flere aktører kritiserer pilotforening for forhandlinger med Ryanair

Store danske investorer har ingen planer om at skyde nye penge i SAS

Europæisk luftfartspersonale strejker i stor stil over sommeren

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også