Konkursbeskyttelse betyder ikke nye indrømmelser fra piloterne

SAS-piloter føler sig brugt som en undskyldning for, at SAS kunne søge om konkursbeskyttelse.
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Piloterne i SAS Pilot Group kommer ikke til at bidrage med yderligere indrømmelser end dem, der blev givet i de forhandlinger, som mandag brød sammen, blot fordi SAS har søgt om konkursbeskyttelse.

Det siger formand for Dansk Pilotforening, Henrik Thyregod, efter at SAS tirsdag har søgt om konkursbeskyttelse i USA.

”Det får ikke nogen betydning. Der er ikke noget, der har rykket sig i de forhold,” siger han.

Han giver dog udtryk for, at han ser forhandlingerne med SAS i andet lys tirsdag:

”Der var en agenda. Vi forstod det ikke. Vi forstod ikke, hvad der foregik. Når jeg i dag ser pressemeddelelsen og ser, at SAS har søgt om konkursbeskyttelse i chapter 11, så forstår jeg det hele bedre.”

”Jeg tror, at man har haft brug for en, der kunne tage skylden. Vi får skylden for konflikten nu. Jeg føler virkelig, at jeg bare har været en brik i et spil,” siger han.

Ifølge piloterne var der flere gange i forhandlingerne opnået enighed, men det mundede aldrig ud i en underskrevet aftale.

I stedet var det mandag en realitet, at piloterne i SAS’ hovedselskab, SAS Scandinavia, strejker.

Analytiker: Konkursbeskyttelse skaber arbejdsro hos SAS

Pilotforening er usikker på effekten af konkursbeskyttelse hos SAS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også