Wizz Air taber højde efter kapacitetsnedskæring under højsæson

Personalemangel rammer lavprisluftfartsselskabet hårdt og må skære i sin kapacitet henover sommeren.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Lavprisluftfartsselskabet Wizz Air skærer sin kapacitet med 5 pct. over sommeren for at nedbringe de negative effekter fra personalemangel, som præger flyindustrien i øjeblikket.

Det fremgår af Bloomberg News.

Wizz Airs sænkede kapacitet følger forstyrrelser hos flyrejsende rundt om i Europa. Også selskaber som British Airways, Air France-KLM og Deutsche Lufthansa har måttet skrotte flyafgange.

Og det samme gælder for SAS, som tilmed i øjeblikket er ramt af en omfattende pilotstrejke.

Wizz Air har i sine forventninger til andet kvartal, der slutter i september, meldt ud, at selskabet ser et ”betydeligt” driftsoverskud efter en stigning i billetpriserne. Belægningsgraden var i juli over 90 pct. En højere belægningsgrad vil forbedre enhedsomkostningerne, lyder det.

Kapacitetsnedskæringerne er mindre end hos andre på markedet, skriver analytikere i Bernstein ifølge Bloomberg News. Forklaringen lyder, at det ungarske lavprisselskab er mindre eksponeret over for de travleste lufthavne.

Wizz Air venter i første kvartal af den forskudte regnskabsperiode 2022/23 et driftsunderskud på 285 mio. euro. Regnskabet fremlægges 27. juli.

Aktien falder 4,0 pct. til 1783,50 pence på børsen i London.

EU’s flysikkerhedsagentur undersøger udtalelse fra Wizz Air-topchef

Flere europæiske flyselskaber er i krise

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også