20.000 ansatte fra Lufthansa varsler et døgns strejke

Fra tidligt onsdag morgen og godt et døgn frem vil Lufthansa-ansatte strejke i jagt på højere løn.
Foto: Bernd Wei'brod/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Bernd Wei'brod/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Cirka 20.000 ansatte fra det tyske luftfartsselskab Lufthansa står til at indlede godt et døgns strejke fra tidligt onsdag morgen.

Det oplyser fagforeningen ver.di mandag.

Strejken skal efter planen begynde klokken 03.45 onsdag morgen og vare lidt over et døgn frem til klokken 06.00 torsdag morgen.

Den omfatter udelukkende ansatte, der arbejder på landjorden. Det drejer sig eksempelvis om teknikere og ansatte, der er ansvarlige for logistik.

Fagforeningen ver.di har gang i forhandlinger med Lufthansa på vegne af de cirka 20.000 ansatte. Fagforeningen har afvist Lufthansas første lønudspil, men har sagt ja til at fortsætte forhandlinger 3. og 4. august.

Fagforeningen forlanger en lønstigning på 9,5 procent.

Forhandleren Christine Behle argumenterer for, at større arbejdsbyrde, høj inflation og lønnedgang under coronakrisen retfærdiggør lønstigningen.

Splittelse mellem pilotforeninger er en gordisk knude for FH vurderer tidligere næstformand

SAS-piloternes strejke afsluttes med ny overenskomst

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også