Tysk batteriproducent nedjusterer - ramt af stigende omkostninger

Varta, der blandt andet leverer batterier til elbiler, er nødsaget til at nedjustere forventningerne på grund af stigende omkostninger på flere områder.
Foto: Karl-Josef Hildenbrand/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Karl-Josef Hildenbrand/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den tyske batteriproducent Varta har nedjusteret sine forventninger til regnskabsåret 2022 efter projektforsinkelser som følge af stigende råvare-, energi- og logistikomkostninger.

Det fremgår af foreløbige regnskabstal fra det tyske selskab.

Nedjusteringen kvitteres med et fald på 10,5 pct. til 70,90 euro på børsen i Frankfurt.

Varta venter nu i 2022 en omsætning i niveauet 880-920 mio. euro mod før 950-1000 mio. euro. Til sammenligning havde analytikere adspurgt af Bloomberg News ventet en omsætning på 960,4 mio. euro.

Det justerede driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) ses nu lande på 200-225 mio. euro. Før ventede Varta et driftsoverskud på 260-280 mio. euro.

De foreløbige tal for første halvår viser en omsætning på 376,8 mio. euro og et justeret EBITDA-resultat på 68,9 mio. euro. Konsensus blandt analytikerne var en omsætning på 388 mio. euro.

Bilsalget sendt til tælling - dog mere normalitet i sigte

Særlig del af CO2-beregninger udfordrer Semler: ”Det er et kæmpe arbejde”

Ny opgørelse viser stor skævhed i fordelingen af ladestandere i hovedstaden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også