Ryanair-boss varsler prisstigninger

Topchefen hos Ryanair forventer, at lavprisselskabets allerbilligste billetter vil blive sløjfet de kommende år, mens selskabets generelle priser kan stige med op til 25 pct.
Foto: ADRIAN DENNIS/AFP / AFP
Foto: ADRIAN DENNIS/AFP / AFP

Tiden med flybilletter til stort set ingen penge tyder på at være forbi.

I hvert fald hos det irske lavprisselskab Ryanair, lyder det fra topchef Michael O’Leary.

”Der er ingen tvivl om, at i den lave del af markedspladsen, vores meget billige kampagnepriser – 1 euro-billetterne, 0,99 billetterne og endda rejserne til 9,99 euro – de priser tror jeg ikke, du kommer til at se i de kommende år,” siger han til BBC.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her.

Gennemsnitsprisen på en Ryanair-billet lå ifølge O’Leary sidste år på 40 euro, svarende til 298 danske kr., og ventes at stige til omkring 50 euro i løbet af de kommende fem år. En prisstigning, der vil svare til 25 pct.

Hovedårsagen bag prisstigningerne er i særdeleshed de stigende brændstofpriser, lyder det. Den stigende inflation, der presser mange menneskers privatøkonomi, forventer flybossen dog ikke vil påvirke rejselysten synderligt.

”Vi tror, folk vil fortsætte med at flyve regelmæssigt. Men jeg tror, folk vil være langt mere sensitive i forhold til prisen,” siger han.

Københavns Lufthavn nærmer sig ventetider på samme niveau som før pandemien

SAS-krisen er ideel til at presse regeringens dagsorden igennem

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også