Analytiker forventer ikke at benzinpriser stiger yderligere

Bilister skal ikke forvente, at oliepriserne stiger meget mere, end de allerede har gjort efter Opecs melding.
Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Benzinprisen kommer næppe til at stige yderligere den kommende tid.

Det vurderer Jens Nærvig Pedersen, der er råvareanalytiker i Danske Bank.

Forleden besluttede de olieeksporterende landes organisation (Opec) ellers at begrænse den mængde olie, de udvinder. Det fik prisen på olie - og dermed benzin - til at stige.

Men yderligere prisstigninger bliver det næppe til her og nu, vurderer Jens Nærvig Petersen:

”Virkeligheden er nok den, at man skal vænne sig til, at priserne skal ligge omkring det lejde, det ligger på nu.”

”De ryger ikke nødvendigvis meget højere op, for der er ting, som trækker i den anden retning,” siger han.

Historien forud for mødet i Opec var ellers, at olieprisen henover sommeren var begyndt at falde og lå på det laveste niveau siden starten af året.

Men spekulationer om, at en stor produktionsnedsættelse af olie var på vej hos Opec, førte til en prisstigning.

Ser man alene på olieprisen for nordsøolien, ligger den på omkring 94 dollar per tønde. Det er omkring ti dollar mere, end hvad den lå på inden spekulationerne om en stor produktionsnedskæring begyndte, fortæller Jens Nærvig Pedersen.

Trods tilskud til dyrt brændstof: Trafikselskaber risikerer større besparelser

Danskernes prioriteter i transportpolitikken: Presset sektor vejer tungest

Høje energipriser får Molslinjen til at droppe afgange

Særlig gruppe transportører gør klar til at hæve priserne


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også