Delebilsselskab efterlyser mulighed for baggrundstjek af kunder

Efter principiel sag om vanvidskørsel efterlyser Share Now en mulighed for at undersøge potentielle kunder.
Foto: Share Now, PR
Foto: Share Now, PR
AF RITZAU

Delebilsselskabet Share Now efterlyser en mulighed for at baggrundstjekke potentielle kunder.

Det siger Anders Jelstrup Besenbacher, der er chef for salg og kundeservice i Share Now.

”Vi mangler simpelthen en mulighed for at undersøge, om vores kunder har foretaget sig noget tidligere, som gør, at de ikke bør sidde bag rettet i en bil.”

”For eksempel om man er taget for spirituskørsel eller har kørt alt for stærkt. Den form for kunder er helt uønskede i vores forretning,” siger han.

Share Now udlejer biler i storbyer igennem en app. Her kan brugere finde en af selskabets biler i bybilledet og låse den op mod betaling.

Tag MobilityWatch med i lommen – hent vores app til enten iPhone eller Android. Så får du også besked på mobilen, når der sker noget vigtigt i branchen.

Anders Jelstrup Besenbachers udtalelserne komme efter en sag om vanvidskørsel, hvor en leaset bil blevet beslaglagt med henblik på senere konfiskation.

Højesteret har onsdag slået fast, at det var helt i orden.

Anders Jelstrup Besenbacher stiller dog spørgsmålstegn ved, om man med konfiskationerne straffer de rigtige.

”Overordnet set så mener vi, at vanvidsbilisme er fuldstændig uhørt og en stor fare for os alle. Der er ingen tvivl om, at vi skal sætte hårdt ind overfor vanvidsbilisme.”

”Men spørgsmålet er, om vi rammer de rigtige. Altså dem, der har siddet bag rattet og ikke dem, der stiller bilerne til rådighed,” siger han.

For at komme vanvidskørsel i dele- og udlejningsbiler til livs foreslår han, at der bliver lavet en form for nationalt register, som for eksempel kunne være ejet af politiet.

Her skal selskaberne have mulighed for at forespørge, om de potentielle kunder har en historik, der gør, at man ikke vil leje biler ud til dem.

”I dag er vores muligheder desværre begrænsede. Det eneste vi har mulighed for at tjekke i dag, er om der kan fremvises et kørekort,” siger Anders Jelstrup Besenbacher.

Han forklarer også, at de som virksomhed bliver ramt hårdt, når deres biler bliver beslaglagt.

Mindst to gange er biler fra Share Now beslaglagt efter vanvidskørsel.

Det har kostet virksomheden omkring en million kroner i mistet omsætning og udgifter til leasingaftaler, oplyser Share Now.

Share Now har 130.000 brugere.

Leasingbranche frygter at tabe penge på konfiskerede biler

Staten må beholde leaset bil i sag om vanvidskørsel

Anklager: Der er ingen automatik i sager om vanvidskørsel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også