American Airlines trækker konkurrenter med op

Det amerikanske flyselskabs foreløbige regnskabstal for fjerde kvartal trækker både American Airlines og konkurrenterne op torsdag.
Foto: Ed Jones/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Ed Jones/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Tidligere torsdag lagde American Airlines foreløbige regnskabstal for fjerde kvartal frem, som var en del bedre end ventet, og det har markedet siden belønnet med en topplacering i S&P 500-indekset, da aktien stiger med 8,8 pct.

Den gode nyhed skaber dog også glæde hos aktionærer i de konkurrerende luftfartsselskaber i S&P 500, for de trækkes nemlig med op.

United Airlines vinder således 6,6 pct., mens Delta Air Lines stiger 3,4 pct. De lidt mindre aktørere, Southwest Airlines og Alaska Air, går desuden frem med 2,5 og 3,2 pct.

Det er i øvrigt syvende handelsdag i træk, at luftfartssektoren stiger, hvilket ikke er set siden august 2020.

American Airlines’ tal var da også ganske overbevisende med et justeret overskud per aktie på 1,12-1,17 dollar, hvilket næsten er dobbelt så meget som konsensus på 0,60 dollar.

Desuden lovede luftfartskæmpen en stigning i indtægterne på 16-17 pct. i fjerde kvartal i forhold til den samme periode i 2019. Altså før pandemien.

De seneste 18 måneder har American Airlines også nået halvdelen af sit mål om at reducere sin gæld med 15 mia. dollar i 2025. Der er således blevet høvlet 7,5 mia. dollar af den samlede gæld.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også