DAT leder efter beskæftigelse til seks Airbus-fly

Det danske flyselskab er dialog med en række mulige kunder, fortæller direktør.
Jesper Rungholm, administrerende direktør i DAT | Foto: Casper Dalhoff
Jesper Rungholm, administrerende direktør i DAT | Foto: Casper Dalhoff
AF MARKETWIRE

Det danske flyselskab DAT vil i det kommende sommertrafikprogram råde over fem Airbus A320 og en A321, som skal på ACMI-kontrakter (Aircraft, Crew, Maintenance, Insurance, red.).

Det står endnu ikke klart, hvor flyene skal beskæftiges, for der er endnu ikke lukket kontrakter for sommeren.

”Vi har gang i mange drøftelser og taler med omkring 20 forskellige flyselskaber lige nu. Men vi plejer heller ikke at have lukket aftalerne på dette tidspunkt,” siger Jesper Rungholm, administrerende direktør i DAT, til branchesitet Check-in.dk.

I sommeren 2020 var ACMI-markedet meget lukrativt, da flyselskaberne som følge af den kraftigt stigende efterspørgsel på bagsiden af coronapandemien.

Sidste år havde DAT tre fly på kontrakt hos tyrkiske Corendon Airlines samt et fly hos Finnair, men i år er der flere om buddet.

”Jeg tror, at jeg kan sige, at mine bekymringer fra oktober sidste år holder vand. Det bliver ikke så gyldent i 2023, som mange troede. Arbejdet er der, men priserne er presset i bund,” konstaterer Jesper Rungholm.

Ifølge Jesper Rungholm har selskabet ikke forhandlinger med SAS, og på nuværende tidspunkt er han heller ikke overdrevet bekymret for den kommende sæson.

”Jeg har en rolig fornemmelse i maven, da vil altid har ventet til allersidst, idet vi så får vi bedre priser. Nogle af dem, der har fået kontrakter, kan få svært ved at levere, men hvis vi ikke har lukket aftaler på flyene den 1. april, så vil jeg sige, at det ser vanskeligt ud,” slutter direktøren over for Check-in.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også