Renault genoptager udbyttebetalinger

Det er første gang siden pandemien, at bilproducenten genoptager udbyttebetalinger.
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den franske bilproducent Renault genoptager udbyttebetalingen for første gang siden corona hærgede Europas industri. Det oplyser selskabet i forbindelse med regnskabet for 2022.

Selskabet foreslår et udbytte på 25 eurocent per aktie for 2022. Forventningen hos analytikerne var ifølge Bloomberg 33 eurocent.

Selskabet rapporterede en omsætning på 46,4 mia. euro - 11 pct. over 2021 - mod ventet ifølge estimater fra Bloomberg på 45,1 mia. euro. Driftsmarginen blev også bedre end ventet, da den blev 5,6 pct. mod ventet 5,34 pct. Også bundlinjen var bedre end ventet, selv om det blev til et underskud på 338 mio. euro. Her havde analytikerne ventet et underskud på 441,1 mio. euro.

For indeværende år venter Renault en driftsmargin på mindst 6 pct. mod analytikernes forventning om 5,66 pct.

Trods de bedre end ventede tal og flotte forventninger til indeværende år falder aktien på Børsen i Paris. Efter godt tre kvarters handel ligger aktien 1,6 pct. lavere i 42,42 euro.

Aktien har dog haft en forrygende start på 2023. Aktien er i februar steget 16 pct. og 38 pct. siden nytår trods torsdagens fald.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også