Volkswagen, BMW og Mercedes anklages for kinesisk tvangsarbejde

Anklagen er en af de første under den nye tyske lov om forsyningskæder, skriver Financial Times.
”Så længe, at der ikke er troværdige og effektive due diligence-mekanismer i stand, bør selskaber helt ophøre med at producere i Uigur-regionen,” lyder opfordring fra menneskerettighedsorganisation på baggrund af anklagerne. | Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters/Ritzau Scanpix
”Så længe, at der ikke er troværdige og effektive due diligence-mekanismer i stand, bør selskaber helt ophøre med at producere i Uigur-regionen,” lyder opfordring fra menneskerettighedsorganisation på baggrund af anklagerne. | Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Tyske bilproducenter anklages for at benytte tvangsarbejde i deres kinesiske produktionskæder i en af de første officielle anklager mod selskaber under Tysklands nye lov om forsyningskæder.

Det skriver Financial Times.

Det er nonprofitorganisationen, Europæisk Center for Forfatnings- og Menneskerettigheder, der har indgivet anklagen til de tyske myndigheder.

Anklagen blev indgivet under en tysk lov, der trådte i kraft i begyndelsen af året og påbyder store selskaber at sikre, at de løbende holder øje med og reagerer på mulige brud på menneskerettighederne i deres forsyningskæder. Straffen for ikke at overholde loven spænder fra bøder på op til to procent af selskabets samlede årlige salg på globalt plan og eksklusion i op til tre år fra statslige udbud.

Volkswagen, BMW og Mercedes afviser kommentarer, men understreger overfor Financial Times, at de tyske myndigheder endnu ikke har kontakt dem.

Mercedes og BMW siger, at de løbende overvåger deres forsyningskæder. Ifølge den juridiske direktør i Europæisk Center for Forfatnings- og Menneskerettigheder, Miriam Saage-Maaß, er dette ikke tilstrækkeligt.

”Så længe, at der ikke er troværdige og effektive due diligence-mekanismer i stand, bør selskaber helt ophøre med at producere i Uigur-regionen,” udtaler hun til Financial Times.

Anklagerne kommer i kølvandet på stigende politisk og juridisk pres på selskaber, der opererer i Xinjiang. Det sker efter, at FN sidste år konkluderede, at den kinesiske regerings ageren i regionen over for uighurer og andre tyrkiske muslimer i visse tilfælde udgjorde forbrydelser mod menneskeheden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også