SAS køber mest kapacitet udefra i Europa

Flyselskabet har i juni købt tæt på dobbelt så meget ACMI-kapacitet som det europæiske flyselskab, der har købt næstmest.
SAS køber en stor mængde ACMI-kapacitet for at få sommertrafikken til at forløbe planmæssigt, forklarer flyselskabet. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
SAS køber en stor mængde ACMI-kapacitet for at få sommertrafikken til at forløbe planmæssigt, forklarer flyselskabet. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Skandinaviske SAS er det europæiske flyselskab, der får foretaget flest såkaldte ACMI-flyvninger af andre flyselskaber.

Det skriver mediet Check-in med henvisning til en rapport fra ch-aviation, der har undersøgt tallene for juni måned.

I sommermåneden har andre flyselskaber foretaget 7343 flyvninger på vegne af det kriseramte flyselskab, hvilket er 86 pct. flere end flyselskabet Swiss, der ligger nummer to på listen.

Ved en ACMI-flyvning kan et flyselskab stille både fly og personale til rådighed for et andet, samt stå for vedligeholdelse og forsikring, og de fleste af flyvningerne for SAS blev foretaget af flyselskabet Cityjet.

Pressechef hos SAS, Alexandra Lindgren Kaoukji, forklarer til Check-in, at den lejede kapacitet handler om at sikre, at flyselskabets sommertrafik kan afvikles planmæssigt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også