DSB og Banedanmark valgte i 2022 at hyre et eksternt konsulenthus, som skulle give de to organisationers samarbejde i forbindelse med sporarbejde på jernbanen et grundigt eftersyn.

Det var der en helt konkret grund til, fortæller trafikdirektør for Banedanmark, Peter Svendsen, i interview med MobilityWatch.

Ifølge Peter Svendsen var der nemlig opstået et øget pres på selve planlægningen af togtrafikken, som følge af at der i disse år bliver flere og flere sporarbejder.

”Det var en konstatering af, at den proces, som vi havde, den har været god i de år, hvor presset ikke var lige så stort, men nu stod vi med et større pres,” siger Peter Svendsen.

Meldingen kommer efter, at MobilityWatch på baggrund af en række aktindsigter har kunnet beskrive flere udfordringer i samarbejdet, som også er en af årsagerne bag de markante forsinkelser, der opstår i den danske togtrafik i disse år. Eksempelvis kom hver fjerde passager ikke frem til tiden med DSB i 2022.

Sporarbejde er et af de helt centrale samarbejdspunkter for de to organisationer, og i takt med at der i disse år skal foretages en historisk stor mængde arbejde på de danske togskinner, tegner området kun til at blive endnu vigtigere.

Han understreger, at alene mellem 2021 og 2022 steg mængden af sporarbejde med hele 40 pct. Det satte alle systemer under pres.

”Derfor tænkte vi, at det var en god idé at få set på, om den gamle proces kunne moderniseres, effektiviseres og gøres enklere,” siger han.

Men selvom flere af konsulenthusets anbefalinger går på at gøre samarbejdet mellem DSB og Banedanmark mere enkelt, mener trafikdirektøren ikke, at samarbejdet med DSB nødvendigvis skal blive mindre komplekst.

”Et korthus”

Ifølge de dokumenter, som MobilityWatch har fået aktindsigt i, er samarbejdet mellem de to statslige organisationer ellers blevet så komplekst, at det medfører flere udfordringer. Udfordringer, der både er omkostningsfulde, og som går ud over togenes punktlighed.

Således viser dokumenterne, at der alene i løbet af tre uger i sommeren 2022, hvor der var knap 500 døgnspærringer på den danske jernbane, opstod behov for mere end 1 mio. manuelle ændringer i planerne for at sikre, at togdriften kunne fungere optimalt.

Samtidig viser dokumentet, at idealprocessen i DSB og Banedanmarks samarbejde om sporarbejde – altså når processen går godt – har intet mindre end 23 overdragelser mellem de to aktører.

Netop de mange overdragelser mellem de to organisationer, mener konsulenthuset Valcon, er en central årsag til udfordringerne, fremgår det af dokumenterne. En konklusion, som Banedanmark og DSB dog også selv var kommet frem til, inden de hyrede Valcon til at gå samarbejdet efter i sømmene.

”Det er lidt som et korthus. Hvis der bare er et kort, der vakler, så falder hele huset, og så bliver alting forsinket,” siger Peter Svendsen.

De mange overdragelser skaber ifølge konsulenthuset en række udfordringer, hvor overblikket over konsekvenser – i form af eksempelvis forsinkelser – samtidig risikerer at gå tabt. Men trods den konklusion mener Peter Svendsen ikke, at der skal ændres det store på processen.

”Det er muligt at reducere kompleksiteten, men det ønsker vi ikke,” siger Peter Svendsen.

”Vi kunne da godt have et mere standardiseret og forenklet, men dermed også mindre ambitiøst, planlægningssystem. Men risikoen ved det er bare, at så bliver slutproduktet dårligere.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

Trafikdirektøren forklarer, at DSB og Banedanmark ønsker at tage alle parametre i betragtning, når de planlægger sporarbejde. Det omfatter eksempelvis tid, kvalitet og økonomi. 

Derfor kan det være svært at sikre samme kvalitet for passagererne, hvis der er færre led i processen, mener han.

Kan man ikke netop risikere forsinkelser og andre udfordringer, hvis der er for mange led i processen?

”Jo, og det er jo det, der er den interessante balance i det her. Det var, at forsinkelserne på baggrund af det her kunne risikere at tippe over, så netop kvaliteten i slutningen blev for dårlig,” siger Peter Svendsen.

Har man reduceret i antallet af led i samarbejdet mellem DSB og Banedanmark, siden Valcon kom med sine konklusioner?

”Nej, antallet af led er som sådan ikke reduceret. Men vi har fået nogle værktøjer og noget styring på processen, som gør, at vi nu har kontrol over, hvor eventuelle sager måtte stoppe op, så vi kan få dem videre i systemet.”

Så du mener, at den proces, der er i dag, er ideel, hvis vi kigger på antallet af led i processen?

”Processen passer på den måde, vi i dag planlægger på – med alt det, som en planlægningsproces skal løse under de forudsætninger, vi har. Så kunne vi selvfølgelig godt ønske os, at der var meget mere it-understøttelse og andet, som kunne lette processen, men det er vi også på vej hen mod,” siger Peter Svendsen.

Han henviser til, at man arbejder på at få automatiseret mere af processen under sporarbejde.

Ikke et nyt problem

Det er ikke som sådan nyt, at der er store, krævende arbejder på den danske jernbane – forskellen er bare nu, at flere projekter ligger oveni hinanden.

Gennem de sidste mange år har Banedanmark eksempelvis arbejdet på at forny signalsystemerne på den danske jernbane, som alle skal være fornyet i 2030, mens også elektrificeringen af jernbanen fylder meget i disse år.

Spørgsmålet er derfor, om man burde have set på arbejdsprocessen mellem DSB og Banedanmark langt tidligere?

”I virkeligheden har vi jo stolet på – sådan er det med mange ting, der fungerer i den her verden – at når processen ikke sender nogle advarsler, så regner vi med, at den også kan performe. Men så var det, at vi begyndte at opleve, at vi kom bagud i planlægningsprocessen,” siger Peter Svendsen.

”Når man kigger tilbage, så troede vi, at vi kunne putte mere arbejde ind i systemet, end trafikken kunne klare – men det er nemt at være bagklog.”

Han mener dog, at det i bund og grund bør være muligt at gennemføre de historisk mange projekter, der er på jernbanen i disse år, uden at det fører til yderligere problemer og forsinkelser.

”Det bør det være,” siger trafikdirektøren.

Hvordan kan det så være, at de her udfordringer er opstået?

”Det er konsekvensen af, at planlægningsarbejdet er blevet større. Der er jo så mange kapacitetsudfordringer i den her verden, at selvom vi selvfølgelig altid sætter ressourcer af og lægger planer for, hvordan vi skal håndtere tingene fremadrettet, så er der ofte nogle flaskehalse i forskellige dele af processen,” siger Peter Svendsen.

”Du finder først ud af, hvad processen egentlig kan kapere, når du sætter strøm til. Du finder først ud af det, når du stresstester den,” siger han.

Læs interview med DSB om samarbejdet herunder: