Teslas kinesiske salg stiger igen - men tæskes igen af lokal konkurrent

BYD kunne se salgstallene vokse med mere end 50 pct. i samme periode.
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Der var i august atter fremgang i salget elbiler for Tesla på det kinesiske marked, men den store lokale konkurrent tæskede den amerikanske elbilproducent ud af banen.

Det skriver Reuters.

Teslas samlede salg af elbiler voksede med 9,3 pct. på årsbasis til 84.159 elbiler, viser data fra China Passenger Car Association, CPCA.

BYD, den største lokale konkurrent på området for elbiler, så dog sine salgstal eksplodere med 57,5 pct. til 274.086 elbiler.

Tesla indledte tidligere i år en priskrig med flere rabatter for at forsvare sin markedsandel, ligesom selskabet i august trods en fredsaftale i priskrigen to gange sænkede sine priser. Og så sent som fredag i sidste uge blev flere igen sænket.

De lavere priser har også ramt indtjeningsevnen, og Tesla, der ligeledes i år har sænket sine priser i Europa og i USA, så i første halvår sin bruttomargin dykke fa 27,8 til 17,9 pct. BYD’s bruttomargin er omvendt steget med 4,36 pct.point til 20,67 pct. i samme periode.

En af udfordringerne for Tesla på det kinesiske marked er, at selskabets model med direkte salg betyder, at det kun er tilstede i de større byer, mens eksempelvis BYD er i flere tusinde andre lokationer via et forhandlernetværk.

Op mod 40 konkurrenter er blevet trukket med ind i priskrigen på det kinesiske marked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også