Forhandlinger i gang i amerikansk bilstrejke

Der vil blive annonceret flere strejker mod amerikanske fabrikker fredag, hvis ikke der gøres seriøse fremskridt, lyder det fra fagforening.
Medarbejdere organiseret i fagforeningen United Auto Worker nedlagde arbejdet i fredags. | Foto: Bill Pugliano/AFP/Ritzau Scanpix
Medarbejdere organiseret i fagforeningen United Auto Worker nedlagde arbejdet i fredags. | Foto: Bill Pugliano/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Onsdag er der forhandlinger i gang mellem fagforeningsrepræsentanter og ledelsen hos tre amerikanske bilkoncerner på den sjette strejkedag, som fagforeningen United Auto Workers startede fredag blandt Detroit Three-bilproducenterne.

Det skriver Reuters.

Strejken er mod Ford, General Motors og Chrysler-moderselskabet Stellantis, hvor en samlefabrik hos hvert selskab er ramt.

Arbejdsnedlæggelserne har standset produktionen på fabrikker i Michigan, Ohio og Missouri, der producerer Ford Bronco, Jeep Wrangler og Chevrolet Colorado sammen med andre populære modeller.

Fra fagforeningens side er det blevet sagt, at der vil blive annonceret strejker mod flere amerikanske fabrikker på fredag, hvis der ikke gøres seriøse fremskridt inden middag amerikansk tid fredag.

Omkring 12.700 arbejdere gik i strejke i sidste uge.

General Motors: Fagforeningens krav er dyre

Senere onsdag lød det, at General Motors og fagforeningen United Auto Worker fortsat er for langt fra hinanden til at nå en aftale, der kan sætte en stopper for den strejke, som United Auto Worker startede fredag for lavere ugentlig arbejdstid og en højere timeløn.

General Motors har tilbudt en gennemsnitlig årsløn på 150.000 dollar, svarende til over 1 mio. kr., om året, siger kilder tæt på sagen til Bloomberg News. Men det har fagforeningen afvist.

Mary Barra, der er topchef i General Motors, siger onsdag i en webcast med timelønnet ansatte, at UAW’s seneste tilbud stadig er for dyrt, siger kilderne. Topchefen sammenlignede GM’s lønudgifter på 67 dollar i timen inklusiv goder med de 45 dollar, en tilsvarende ansat får hos Tesla, skriver Bloomberg.

De 150.000 dollar er løn, goder, overskudsdeling og overarbejde i en samlet pakke.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også