Deadline for nye investorer i SAS er overskredet

Resultatet af budprocessen er på vej, så snart SAS har evalueret de potentielle bud, oplyser flyselskabet.
Topchef for SAS, Anko van der Werff. | Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Topchef for SAS, Anko van der Werff. | Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det er ikke længere muligt for interesserede investorer at byde ind med kapital til luftfartsselskabet SAS, da budfristen for de potentielle investorer er overskredet.

I stedet vil flyselskabet nu begynde at evaluerede de potentielle bud, der er indløbet, og herefter oplyse resultatet.

Det meddeler selskabet tirsdag morgen.

”SAS vil annoncere den eller de vindende budgivere, så snart evalueringsprocessen er afsluttet,” lyder det i meddelelsen.

Fristen for at afgive bud udløb mandag den 25. september.

SAS er i midt i en omfattende restrukturering, og det er i den forbindelse, at jagten er sat ind på kapital, der skal benyttes i det restrukturerede selskab. Det igangværende arbejde betyder, at SAS lige nu befinder sig frivilligt i konkursbeskyttelse i USA, der går under betegnelsen chapter 11.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også