Når priserne på billetter til landets busser og tog til januar kommer til at stige med i gennemsnit 10,3 pct., er der risiko for, at flere danskere vælger den kollektive trafik fra.

Sådan lyder frygten fra blandt andet Sydtrafiks adm. direktør, Lars Berg, til MobilityWatch.

”Det er klart, at når man hæver priserne med 10 pct., så vil det også have en effekt på passagererne. Så vi forventer også et provenutab i forhold til den provenugevinst, det giver at hæve priserne med 10 pct.,” siger Lars Berg.

Trafikselskaberne er i forvejen pressede på økonomien på grund af lavere passagertal efter coronakrisen og inflationen, der har sendt udgifterne i vejret. 

For nylig kunne MobilityWatch fortælle, at flere trafikselskaber for nuværende har skudt en hvid pil efter at nå op på passagertallene fra 2019, altså før pandemien brød ud.

Der er dog stor usikkerhed om, hvordan prisstigningerne til januar præcist kommer til at påvirke passagerernes adfærd, fortæller Sydtrafik, Midttrafik, Movia og Nordjyllands Trafikselskab (NT) til MobilityWatch. 

Det skyldes, at der aldrig før er set så store prisstigninger på billetterne til den kollektive trafik i Danmark.

10 procent

Forklaringen på, hvorfor priserne nu står til at stige så voldsomt i den kollektive transport i 2024, findes i det såkaldte takststigningsloft.

Loftet – som defineres af Trafikstyrelsen en gang årligt – angiver nemlig, hvor meget den gennemsnitlige pris på billetter til bus og tog må stige i det pågældende år. 

Loftet udregnes i marts året før og fastsættes på baggrund af et skøn for, hvordan man tror, priserne vil udvikle sig det kommende år. 

Derudover tilføjer man en efterregulering for de foregående år, hvis loftet tidligere enten har været sat for højt eller lavt. 

Det er netop denne efterregulering, som nu gør, at priserne på kollektive transport i 2024 står til at stige med i gennemsnit 10,3 pct.

Således endte takstigningsloftet i 2022 på 0 pct. og på 4,9 pct. i 2023, men samlet set lå de reelle prisstigninger i samfundet på blandt andet brændstof langt højere. 

Derfor bliver der lagt en efterregulering på 6,87 pct. oven i skønnet for 2024, som ellers ligger på blot 3,41 pct.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Ifølge Movias ressourcedirektør Eskil Thuesen kan selskabet normalt ikke se på passagertallene, når taksterne reguleres. 

Det var således heller ikke noget, der slog ud i 2023 med prisstigningen 4,9 pct., som ellers var den største stigning, man havde set, på det tidspunkt.

Men fordi stigningen i billetpriserne bliver dobbelt så stor til januar, er det ifølge direktøren meget usikkert, hvilken betydning prisstigningerne vil få for antallet af passagerer.

”Så det grundlæggende er, at det kan godt være, at det har en effekt, når prisstigningen er meget større, end den plejer,” siger Eskil Thuesen.

”Vi følger selvfølgelig passagerudviklingen tæt, og så kigger vi også på, om der er noget, vi kan gøre for at gøre det mere attraktivt at tage bus og tog. Men det kommer ikke til at ændre på, at vi bliver nødt til at sætte priserne op,” siger han.

Ærgerligt tidspunkt

Ifølge NT’s direktør for salg og kunder, Mette Henriksen, er det en ærgerlig situation, at den store prisstigning på kollektiv transport kommer nu, hvor inflationen i samfundet er faldende. 

I september 2023 steg det samlede forbrugerprisindeks således kun med 0,9 pct. i forhold til samme måned året før.

”Vi har jo som trafikselskab ikke mulighed for at hæve priserne, når vi har omkostningerne. Vi er nødt til at hæve dem på bagkant. Så der er selvfølgelig mange kunder, der tænker, at nu begynder de at sætte priserne ned på mælk ude i supermarkedet. Hvorfor hæver I så priserne i trafikselskaberne,” siger hun.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Trafikselskaberne forsøgte derfor tidligere på året at få fremrykket takststigningen for 2024, således at prisstigningen faldt på det tidspunkt, hvor priserne rent faktisk var høje i samfundet. Men det afviste regeringen tilbage i maj 2023.

Lars Berg fra Sydtrafik tror dog, at det ville have skabt en bedre forståelse hos danskerne, hvis prisstigningen var blevet fremrykket til 2023. 

Det kunne eksempelvis ske ved at bide stigningen over i to, så priserne var steget med 5 pct. i midten af 2023 og igen med 5 pct. i starten af 2024.

”Jeg tror, det ville have givet mindre pressebevågenhed og dermed også mindre bevågenhed i befolkningen generelt. Det ville betyde, at man som passagerer ikke var lige så opmærksom på, at nu stiger priserne med 10 pct. – så skal jeg også finde på noget andet,” siger Lars Berg.

Højere indtægter

Selvom det er uvist, hvordan prisstigningerne til januar kommer til at påvirke passagertallene i landets trafikselskaber, forventer hverken Midttrafik eller NT en kundeflugt.

”Selvfølgelig vil der falde nogle kunder fra, men jeg tror ikke, at det bliver så stort et frafald. Men selvfølgelig holder vi øje med det,” siger Mette Henriksen fra NT, som understreger, at der i flere tilfælde blot vil være tale om få kroners forskel på prisen i 2023 og 2024.

Hos Midttrafik understreger selskabet i et skriftligt svar, at selvom der ”utvivlsomt” vil være nogle passagerer, der falder fra, så er der også andre ting, som trafikselskaberne kan gøre for at tiltrække og fastholde passagerer.

”Serviceniveauet er et af de primære hensyn, kan man regne med at bussen kører til tiden, og kører den hyppigt nok? Derudover spiller faktorer som komfort, hensyn til miljøet og trafikforhold også en væsentlig rolle i kundernes transportvalg,” lyder det.

Hos Sydtrafik understreger den adm. direktør, at selvom man her forventer, at der vil falde passagerer fra, så er prisstigningerne nødvendige for at få hjulene til at dreje rundt. 

”Det er klart, at hvis folk falder fra i et eller andet omfang, at så taber man noget indtægt. Men vores analyse er helt klart, at der er væsentligt mere gevinst ved at hæve priserne,” siger Lars Berg.