Tesla skuffer med leveringer og produktion af elbiler

Elbilproducenten rammer under analytikernes forventninger i tredje kvartal.
Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Tesla skuffer med både leveringer og produktion af selskabets elbiler i tredje kvartal, hvilket får investorerne til at sende aktien 3,9 pct. lavere i det amerikanske formarked.

Elbilproducenten har i tredje kvartal leveret 435.059 biler, hvilket skuffer i forhold til analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 456.722 biler.

Det er især Model 3- og Y-modellerne, der skuffer ved at nå 419.074 biler mod ventet 439.362 biler. Procentvist er skuffelsen dog større for Model S- og X-modellerne, da der blev leveret 15.985 biler mod ventet 17.722 biler.

Produktionen blev på 430.488 biler i tredje kvartal, hvor analytikerne havde sat næsen op efter 461.992 biler.

Det pointeres, at det sekventielle fald i produktionen skyldes planlagte midlertidige nedlukninger som følge af opdateringer af fabrikker.

For 2023 fastholder Tesla volumenmålet på 1,8 mio. biler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også