Næsten 12 mia. kr. 

Så mange penge bliver der samlet set kastet i SAS fra den investorkreds, der fremover kommer til at udgøre størstedelen af det nye ejerskab i det gamle skandinaviske flyselskab.

Godt nok er det reelt kun ca. 8,4 mia. danske kr., der kommer ind fra den kapitalrejsning, som blev afsluttet tirsdag, og som er det afgørende ben i genrejsningen af selskabet.

Men aftalen inkluderer også små 3,6 mia. kr. i et særligt lån fra den amerikanske kapitalfond Castlelake, som er den af de nye aktører i SAS, der satser klart flest penge på flyselskabet.

MobilityWatch gennemgår nedenfor tallene bag aftalen, der afslører, at den danske stat igen leverer et nyt milliardindskud i flyselskabet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Tirsdagens aftale var kulminationen på måneders arbejde med at finde investorer til at skyde penge i SAS, der over årene har kostet især de nordiske stater milliarder af kroner i form af indskud og forskellige typer af lån.

SAS’ bestyrelsesformand Carsten Dilling oplyser til MobilityWatch, at flyselskabets finansrådgivere har rakt ud til mere end 200 potentielle investorer. Resultatet er endt med et konsortium af fire investorer. 

De leverer en kombination af ny aktiekapital i det restrukturerede SAS samt konvertibel gæld, der senere kan ende som aktier, og som er betinget af en hemmelig aktionæroverenskomst.

Investorerne består som nævnt af amerikanske Castlelake, som er et investeringsfirma med solid erfaring fra luftfartssektoren, og som i første omgang kommer til at stå for 32 pct. af aktierne i det nye SAS.

Dertil kommer den danske stat, der som den eneste af de nordiske lande valgte at deltage i kapitalrejsningen. Den danske stat øger således sin ejerandel fra små 22 pct. til 25,8 pct.

Desuden indtræder det fransk-hollandske flyselskab Air France-KLM, der i første omgang tegner sig for 19,9 pct. af aktierne i det nye SAS, mens den danske rigmand Henrik Lind via investeringsfirmaet Lind Invest kommer til at få 8,6 pct. af aktierne.

De resterende ca. 13,6 pct. kommer ifølge SAS til at gå til kreditorer, som konverterer tilgodehavender i flyselskabet til aktier. 

Disse kreditorer leverer ikke nye penge til SAS og skal således ikke tælles med, når man beregner de enkelte investorers bidrag i den nye aftale.

Klart mest gæld

Sætter man de relative ejerandele i forhold til indskuddet af den nye aktiekapital, viser MobilityWatchs beregninger, at Castlelake leverer ca. 1,25 mia. kr. i ny aktiekapital, mens den danske stat kommer med lige over 1 mia. kr.

En oversigt over beregningerne kan ses i tabellen længere nede i artiklen.

Air France-KLM tegner sig for 779 mio. kr., mens Henrik Lind skyder 337 mio. kr. i SAS.

Samlet er der tale om ca. 3,4 mia. kr. – eller 475 mio. dollar, som er den valuta sammen med svenske kr., som SAS opererer med. 

Dette er dog som nævnt kun for aktieandelene og altså reel egenkapital. 

Den klart største del af kapitalrejsningen kommer derimod ved, at SAS optager ny gæld. Konkret er der tale om konvertible obligationslån, som løber over syv år, og som samlet bidrager med små 5 mia. kr.

Beregner man, hvad de enkelte investorer kommer ind med her på baggrund af oplysninger fra SAS om størrelsen på andelene, er det ligeledes Castlelake, der tegner sig for den klart største sum.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Den amerikanske kapitalfond leverer således konvertibel gæld for ca. 2,7 mia. kr., mens den danske stat igen tegner sig for næstmest med ca. 1,5 mia. kr.

Hvad der dog er værd at bemærke er, at danske Henrik Lind bidrager med en større andel af det konvertible lån end Air France-KLM, der er verdens femtestørste flyselskab. 

Lind Invest står således for ca. en halv mia. kr. af den konvertible gæld, mens flyselskabet kun kommer med halvdelen, altså en kvart mia. kr. 

Kan overtage andel

Som nævnt er aktionæroverenskomsten bag SAS-aftalen ikke offentlig tilgængelig, men ifølge bestyrelsesformand Carsten Dilling har de nye ejere lavet forskellige aftaler om overdragelse af aktier og konvertering af gælden.

Air France-KLM har således også meldt ud, at selskabet som led i aktionæraftalen har mulighed for efter ”minimum to år” at blive en ”kontrollerende aktionær” i SAS. Dette afhænger dog af bl.a. myndighedsgodkendelser og finansiel performance, skriver flyselskabet på sin hjemmeside.

Ifølge luftfartsanalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen, vil aftalerne om den konvertible gæld kunne spille ind her, ligesom det også kan være en del af aktionæroverenskomsten, at Air France-KLM har mulighed for at overtage Castlelakes ejerandel. Det vil i så fald give Air France-KLM en ejerandel på 51,9 pct. af SAS.

”Den konvertible gæld åbner en masse muligheder og giver ejerne fleksibilitet til, hvordan man kan skrue ejersammensætningen sammen i fremtiden,” siger Jacob Pedersen.

”Det kan give god mening, da nogle af dem, der er med, formentlig er med på langt sigt, mens andre kun vil være der i en kortere periode.” 

Analytikeren peger samtidig på, at udover at den konvertible gæld giver mulighed for at øge aktieandelene senere, så får investorerne også et pænt afkast fra renter på lånet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lægger man indskuddet af nye aktiekapital og den konvertible gæld sammen, kommer Air France-KLM samlet med lidt over 1 mia. kr. til redningen af SAS, hvilket er lidt mere end Henrik Linds 836 mio. kr.

Den danske stat skyder ifølge beregningerne samlet 2,5 mia. kr. i SAS, hvilket man altså kan lægge oven i de mange indskud og lån, som Danmark tidligere har leveret. 

Denne tidligere hjælp er dog i vid udstrækning tabt. Det skyldes, at SAS-aktien vil blive afnoteret fra børsen uden kompensation til aktionærerne, ligesom tidligere gæld i SAS nedskrives massivt som led i genrejsningen.

Samlet er det dog amerikanske Castlelake, der leverer klart mest ny kapital med ca. 4 mia. kr. i indskud og konvertibel gæld. 

Hertil skal man dog også lægge den refinansiering af lån, som SAS har optaget hos en anden amerikansk kapitalfond, nemlig Apollo, som led i konkursbeskyttelsesprocessen, der blev indledt sidste sommer.

Henter større lån

Her indgik SAS en låneramme på 700 mio. dollar med Apollo, som skulle sikre penge til at holde flyselskabet i luften og få det igennem den bekostelige proces ved en amerikansk domstol i New York.

Apollo fik som led i lånet mulighed for at konvertere det til aktier i forbindelse med kapitalrejsningen, hvorfor de fleste vurderede, at kapitalfonden vil være at finde i den nye ejerkreds.

Ikke desto mindre må Castlelake være kommet med et bedre bud sammen med det øvrige konsortium, og derfor kommer Apollo altså ikke ind som medejer i flyselskabet og stopper samtidig som långiver.

I stedet vil Castlelake refinansiere lånet fra Apollo, som SAS dog kun har trukket første tranche af på 350 mio. dollar. 

Ifølge den nye SAS-aftale er der imidlertid lagt op til, at Castlelake leverer hele 500 mio. dollar, altså ca. 3,6 mia. kr. 

Baggrunden for det øgede lån oplyser SAS ikke. Ifølge Jacob Pedersen fra Sydbank hænger det dog formentlig sammen med, at man ønsker en øget kapitalbuffer til selskabet, som trods bedring i trafiktallene i sit seneste regnskab havde en negativ egenkapital på ca. 3 mia. kr. 

Lægger man Castlelakes indsprøjtning af aktiekapital og gælden sammen, løber kapitalfondens samlede bidrag til SAS op i ca. 7,6 mia. kr. – altså ca. tre gange så meget som den danske stat.