SAS-handel tager endnu en drejning

Dramaet omkring SAS-handlen ser ud til at fortsætte.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
af marketwire

Redningen af luftfartsselskabet SAS har torsdag endnu en gang taget en drejning, efter at kapitalfonden Apollo Global Management har forsøgt at tvinge sig ind i selskabets ejerkreds.

Det fortæller kilder til Bloomberg News.

Apollo, der i forbindelse med SAS’ konkursbeskyttelse i USA stillede et lån på 700 mio. dollar til rådighed, skulle ifølge kilderne gentagne gange have forsøgt at købe en majoritetspost i luftfartsselskabet.

Ikke desto mindre var det en ejerkreds bestående af Air France-KLM, den rivaliserende kapitalfond Castlelake, den danske stat og Lind Invest, der endte i ejerkredsen.

Hverken SAS eller Air France-KLM har ønsket at kommentere oplysningerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også