General Motors-boss: "Vi vil levere et meget stærkt overskud i 2023"

Samtidig sænker GM indtjeningsforventningerne. 
Foto: Paul Sancya/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Sancya/AP/Ritzau Scanpix
af marketwire

General Motors indikeres 5,5 pct. højere i onsdagens amerikanske formarked, efter at bilkæmpen har annonceret et løft på 33 pct. i udbyttebetalingen for næste år samt planer om et accelereret aktietilbagekøbsprogram på 10 mia. dollar.

Samtidig sænker GM dog indtjeningsforventningerne, hvilket dog primært skyldes et estimteret EBIT-tab på 1,1 mia. dollar fra fagforeningen United Auto Workers-strejken relateret til tabt produktion.

På den baggrund sænkes prognosen for den justerede driftsindtjening målt på EBIT til 11,7-12,7 mia. dollar fra tidligere ventet 12,0-14,0 mia. dollar.

Til gengæld bliver forventningerne til den frie pengestrøm i Automotive-forretningen løftet til 10,5-11,5 mia. dollar fra 7,0-9,0 mia. dollar.

”GM vil levere et meget stærkt overskud i 2023 takket være en enestående portefølje af køretøjer, som kunderne elsker, og vores driftsdisciplin,” siger GM’s formand og administrerende direktør, Mary Barra.

Bilkoncernen hæver det kvartalsvise udbytte med 3 cent per aktie til 12 cent per aktie fra starten af 2024.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også