Ford kommer med nye forventninger efter kontrakt om højere lønninger til ansatte

Lønomkostningerne vil ifølge Ford stige med 8,8 mia. dollar, svarende til 60 mia. kr.
Foto: Nick Carey/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Nick Carey/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Ford er kommet med nye forventninger til hele året, der er lavere end tidligere, efter bilproducenten har underskrevet en kontrakt om højere lønninger med fagforeningen United Auto Workers (UAW).

Det skriver Bloomberg News.

Ford anslår, at lønomkostningerne vil stige med 8,8 mia. dollar i løbet af den nye kontrakts varighed på fire år og otte måneder.

Ifølge bilproducenten svarer det til, at hver bil bliver omkring 900 dollar dyrere at producere.

Selskabet venter nu en justeret indtjening før skat i niveauet 10-10,5 mia. dollar sammenlignet med 11-12 mia. dollar, der var forventningen tilbage i juli.

Ford ser samtidig frie pengestrømme i intervallet 5-5,5 mia. dollar mod tidligere 6,5-7 mia. dollar. På trods af faldet ligger de nye forventninger stadig over FactSets analytikerkonsensus på 4,26 mia. dollar.

Tilbage i oktober trak Ford sine forventninger til året tilbage efter den seks uger lange bilstrejke i USA.

Bilaktien stiger 1 pct. til 10,70 dollar i det amerikanske formarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også