Anko van der Werff skal stå i spidsen for regeringens klimapartnerskab

Anko van der Werff fra SAS er blevet udnævnt af regeringen til formand for klimapartnerskab for luftfart.
Anko van der Werff, topchef i SAS | Foto: TT News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Anko van der Werff, topchef i SAS | Foto: TT News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Topchef i SAS, Anko van der Werff, kan tilføje endnu en kasket til stillingshylden. Regeringen har udnævnt den hollandske chef til formand for klimapartnerskab for luftfart.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse, hvor transportminister Thomas Danielsen (V) glæder sig over, at Anko van der Werff vil påtage sig rollen.

”Regeringens klimapartnerskab for luftfart har en vigtig rolle i forhold til at levere erhvervets indspark til, hvordan vi får skabt en grønnere luftfart i fremtiden,” siger han i meddelelsen og tilføjer:

”Derfor glæder det mig, at Anko van der Werff vil påtage sig ansvaret for at lede formandskabet i det videre arbejde.”

Udskiftningen i formandsstolen sker efter, at den tidligere formand Thomas Woldbye har fratrådt sin stilling som administrerende direktør i Københavns Lufthavne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også