Onsdag eftermiddag skal luftfartsselskabet SAS have aktionærernes accept for at undgå tilbagebetaling af milliarder i en sag om coronastøtte.

En afstemning blandt aktionærerne finder sted på en ekstraordinær generalforsamling på selskabets hovedkontor lidt uden for Stockholm.

Konkret skal de tage stilling til nogle nye krav, som var en del af en aftale, SAS indgik med EU-Kommissionen efter en del tovtrækkeri.

SAS fik coronastøtte for mere end seks milliarder kroner fra den svenske og den danske stat i forbindelse med pandemien.

Manøvren fik grønt lys fra kommissionen tilbage i 2020.

Den blev imidlertid underkendt af EU-Domstolen i foråret sidste år, hvorfor kommissionen var nødt til at revurdere sin beslutning.

Et halvt år senere annoncerede kommissionen så, at man på ny var kommet frem til den indledende konklusion, en godkendelse af statsstøtten.

Men aftalen mellem SAS og EU kom med et krav om en såkaldt ”step-up”-mekanisme. Det er den, som aktionærerne får muligheden for at stemme igennem onsdag.

Mekanismen har til formål at tilskynde SAS til at betale pengene tilbage til den danske og den svenske stat for at komme helt ud af coronastøtten.

Selv om der er en risiko for, at SAS potentielt skal betale pengene, er det ikke et scenarie, der er realistisk.

Det vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank.

”Helt grundlæggende er det helt afgørende for, at SAS får bragt risikoen for at skulle tilbagebetale støtten ned omkring nul.”

”Men når det er sagt, er det også bare formaliteter. For den ejergruppe, som skal sige ja, er i og for sig snart ude af selskabet.”

SAS er lige nu i gang med en rekonstruktion, der skal gøre plads til en ny kreds af ejere, og som samtidig betyder farvel til børsen.

Derfor vil de nuværende aktionærer, der skal stemme på generalforsamlingen onsdag, reelt ikke længere have indflydelse, når rekonstruktionen er gennemført.

Så afstemningen handler reelt om noget, der er historie, og som egentlig ikke får nogen betydning, fordi de nye ejere træder til, lyder det fra Jacob Pedersen.

”Den her mekanisme er jo relateret til nogle aktier, som lige om lidt bliver afnoteret til kurs nul.”

Det er kapitalfonden Castlelake, Air France-KLM, Lind Invest og den danske stat, der tilsammen danner den kommende ejerkreds.

Parterne blev i november sidste år enige om aftalen, der skulle endeligt godkendes i USA og forhindre det nødlidende selskab fra at gå konkurs.

Den samlede investering er på 13,2 milliarder svenske kroner. Det svarer til omkring 8,5 milliarder danske kroner.