Hvordan vender vi udviklingen med nedskæringer i busruter og dalende passagertal i den kollektive trafik på tværs af landet? 

Det spørgsmål var omdrejningspunktet for en række oplæg ved konferencen Fremtidens transport 2024, der mandag blev afholdt hos ingeniørforeningen IDA.

Det svenske trafikselskab Skånetrafik er flere gange blevet brugt som eksempel på, at det er muligt at vende udviklingen og øge passagertallet i busser og tog. Derfor har en svensk forsker undersøgt, hvad der ligger bag den positive udvikling.

”Off-peak afgange er langt vigtigere, end de virker,” lød det fra Joel Hansson, som er forsker ved Lunds Universitet. 

I Skånetrafik har det nemlig vist sig, at man kan øge antallet af passagerer i myldretiden ved at øge frekvensen i afgange uden for myldretiden. Også selvom antallet af afgange i myldretiden er uændret.

Ifølge Joel Hansson drejer det sig om at skabe et tilbud, der er nemt at huske og til at stole på. 

Det gør man ved en såkaldt ”stiv” køreplan, altså en køreplan, hvor tog eller bus kører på faste minuttal hele dagen.

”Det vigtigste lader til at være, at man får en omfattende tryghed og fast frekvens. Så er det mere ligegyldigt, om toget går to gange i timen eller én gang i timen,” sagde Joel Hansson.

Flere passagerer kræver flere penge

I Danmark har man den senere tid derimod set den modsatte tendens. 

Et efterslæb fra coronakrisen kombineret med høje udgifter til brændstof, løn og andre omkostninger, har fået flere trafikselskaber og kommuner til at spare, hvor man kan - for eksempel ved at skære de dårligst belagte busruter uden for myldretiden fra.

Men det greb fraråder den svenske forsker altså. 

Joel Hansson mener derimod, at man skal være villig til at poste flere penge i den kollektive trafik, også selvom nogle busser i løbet af dagen kører rundt med få passagerer.

”Generelt koster kollektiv trafik samfundet, men det kan så koste mere eller mindre for samfundet. Her (i Skånetrafik, red.) var det en investering, der skulle laves indledningsvis. Men efter tre-fire år var billetindtægterne nået op på niveau med meromkostningerne,” sagde Joel Hansson.

Derudover kræver en sådan investering tålmodighed. Hvis man indfører tiltaget i den kollektive trafik, opfordrede den svenske forsker derfor til, at man venter et par år med at evaluere på investeringen, så de fulde effekter kan ses.