Når mennesker kører sammen, er der flere fordele. 

Der kommer både mere mobilitet – særligt i landdistrikter, som er dårligt betjent med kollektiv transport. Og der kommer færre biler på vejene, hvilket naturligvis er godt for både klima og trængsel. 

Den type samkørsel, platforme som Nabogo og FDM’s Ta’ Med faciliterer, er den, hvor folk deler de (pendler)ture, som de alligevel kører, og hvor der er et tilskud til at dække udgifterne ved turen. Altså samkørsel, ikke taxalignende tjenester som fx Uber. 

Og det er i vækst, særligt i 2023, hvor vi firedoblede antallet af Nabogo-samkørsler til 230.000 i forhold til det foregående år. 

For nylig, i uge 9, fik 4.742 unikke passagerer mindst ét lift via vores app, hvilket også er en ny rekord.

Trafikselskaber, regioner og kommuner vil have samkørsel

I en spørgeskemaundersøgelse blandt Nabogos aktive brugere svarer 47 pct., at deres alternativ til samkørsel er at køre alene i egen bil. 

Med Nabogo har disse borgere fået et langt bedre mobilitetstilbud, og det er sådanne resultater, der gør, at opbakningen til samkørsel vokser.

Der er nu bred efterspørgsel fra lokal- og regionalpolitikere, og i december 2023 var Danske Regioner i pressen for at pege på behovet for at understøtte samkørsel, ligesom transportministeren i et interview i Politiken 9. februar pegede på samkørsel (og delebilisme) som en del af fremtidens kollektive transport.

Samtlige danske trafikselskaber har meldt ønsket om at integrere samkørsel i de kollektive tilbud til ekspertgruppen, der skal komme med et bud på, hvordan kollektiv transport skal udvikle sig. 

KL konstaterer, at samkørsel, sammen med cykelfremme, er det mest populære mobilitetsværktøj blandt kommuner. 

Potentialet for samfundet og borgerne er enormt, så hvad venter vi på?

Fire forslag der kan accelerere udviklingen

Der er nogle lovgivningsmæssige udfordringer ved samkørsel, som med fordel kan håndteres, således at potentialet udnyttes til fulde. 

Vores råd til politikerne er derfor: 

1. Indfør et bundfradrag for samkørsel. Helt ligetil – skal blot sidestilles med fx privat udlejning af bil eller lejlighed. Pt. er der skattepligt for en (mindre) del af beløbet for dem, der er gode til at tage passagerer med, og det er utrolig komplekst at udregne, når man læser SKAT’s vejledning.

2. Gør det muligt for virksomhederne at understøtte medarbejdernes samkørsler. De vil gerne gøre det mere attraktivt at lade bilen stå hjemme og køre med kollegerne, både af hensyn til klimaet, helt konkret pga. pres på p-pladsen – og fordi kolleganetværk på tværs af afdelinger er godt for forretningen og for fastholdelse af medarbejdere.

3. Giv trafikselskaberne metodefrihed. De ønsker at indgå direkte aftaler med samkørselsudbydere (og andre leverandører af delemobilitet). Hvorfor begrænse deres handlerum med en bruttoliste af transportformer?

4. Udvid ’ø-modellen’. Folketinget har vedtaget en særlig lovgivning, der gør det muligt for privatpersoner på ikke-brofaste øer at tage mere for at give et lift, end hvad man normalt må (jf. SKAT). Lad os udbrede denne model til landdistrikter, hvor der ikke er højfrekvente busser, og hvor taxaerne ikke kommer ud, fordi det ikke er rentabelt.

Forslagene er ikke kun vores, men ud fra vores viden om brugerrekruttering og -fastholdelse samt offentlige samarbejdspartnere er dette de allerbedste bud på politik, som accelerer udviklingen.

Samkørsel bliver ofte den sidste ingrediens i mobilitetsmixet, som gør mobilisme appetitlig – i stedet for bilisme. 

Og netop det stigende bilejerskab er det reelle problem, som vi alle bør skabe attraktive alternativer til.