Uber indgår forlig med australske taxachauffører

Taxachaufførerne mener, at Uber har ødelagt deres levebrød.
Uber skal nu betale 178 mio. dollar til taxachaufførerne. | Foto: David Gray/AFP/Ritzau Scanpix
Uber skal nu betale 178 mio. dollar til taxachaufførerne. | Foto: David Gray/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Samkørselsselskabet Uber er gået med til at betale 178 mio. dollar, svarende til 1,22 mia. kr., for at bilægge et gruppesøgsmål i Australien, der hævder, at det amerikanske selskab har ødelagt levebrødet for taxachaufførerne.

Det skriver Wall Street Journal.

Søgsmålet blev indledt i 2019 på vegne af mere end 8000 taxa- og andre chauffører, der tabte indkomst, da Uber indtog det australske marked. Ifølge advokatfirmaet, der repræsenterede chaufførerne, er forliget et af de fem største gruppesøgsmålsforlig i australsk retshistorie.

”Efter mange år, hvor Uber har afvist at gøre det rette i forhold til dem, vi siger, selskabet har skadet, har det nu endelig blinket. Tusindvis af hverdagsaustraliere er gået sammen om at nedkæmpe en global gigant,” siger Michael Donelly, der er hovedadvokat på søgsmålet, til Wall Street Journal.

Ifølge selskabet har det ydet bidrag til diverse kompensationer til taxachauffører på statsligt niveau siden 2018, og i dag er det reguleret i hver en stat og territorie i Australien.

”Med det foreslåede forlig i dag lægger vi de her problemer bag os. Vi vil fortsætte med at fokusere på at hjælpe de millioner af australiere, der benytter Uber til at komme fra A til B på en sikker, overkommelig og pålidelig måde,” siger en talsperson for Uber til Wall Street Journal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også