Den 18. juni 2020 trykkede klimaminister Dan Jørgensen (S) på Tweet-knappen og sendte ordene "Så er klimaloven endeligt vedtaget i Folketinget! En god dag for klimaet" ud i æteren akkompagneret af en selfie med tandpastasmil og thumbs up samt rigelige doser grønne emojis.

Målsætningen var klar: En 70 pct. CO2-reduktion i 2030.

På daværende tidspunkt den mest ambitiøse klimamålsætning i verden og et signal til erhvervslivet om, at hvis man endnu ikke er slået ind på den grønne sti, så er tiden inde nu.

Det korte svar er, at vi er ganske langt. Faktisk havde Danmark allerede i 2019 reduceret CO2-udledningen med lidt over 40 procent. Årsagen er, at når der tales om en 70 pct. CO2-reduktion tages der udgangspunkt i 1990. Det er året, som kaldes for baseline.

I 1990 var CO2-udledningen på 77,2 mio. ton CO2, mens den i 2019 var faldet til 46,7 mio. ton CO2. Det fald i udledningen er primært sket ved at erstatte kul med vindmøller og biomasse i strømproduktionen og ved at spare på energien.

Målstregen i 2030 er at bringe det tal ned på 23 mio. ton CO2. Men den målstreg kan også flytte sig. Danmarks CO2-udledning registreres nemlig ikke af en fysisk måler, men gennem en række statistiske antagelser baseret på viden om, hvad forskellige processer, handlinger og produkter udleder. Det ganges efterfølgende op med den mængde køer, der har pruttet, det antal liter benzin der er blevet forbrændt og så videre.

Det betyder også, at ny viden eller regnefejl kan ændre markant på regnestykket. Det skete eksempelvis i 2020, da man opdagede, at man havde opgjort organiske jorde og udledningen derfra forkert, hvilket betød at CO2-udledningen i basisåret 1990 med et pennestrøg steg med 2 mio. ton.

 

Det korte svar er nej.

Det var i hvert fald Klimarådets konklusion i statusrapporten, som udkom i februar.

Som en del af Klimaloven har det uafhængige Klimaråd nemlig fået til opgave en gang om året at vurdere, hvorvidt det ser ud til, at Danmark når sit klimamål. På trods af et væld af politiske aftaler om energiøer, flere elbiler og en grøn skattereform, er det dog "Klimarådets samlede vurdering, at regeringens klimaindsats ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet nås".

I alt vurderer Klimarådet, at Danmark med de indgåede aftaler mangler at finde ud af, hvordan vi skal reducere udledningen med yderligere 13 mio. ton. Konkret anbefaler Klimarådet, at det bl.a. skal opnås ved at indføre en ensartet CO2-afgift, hvor man betaler for at udlede drivhusgassen.

På trods af at klimaminister Dan Jørgensen tidligere har kaldt det for en "Georg Gearløs"-opfindelse – med henvisning til den gale opfinder fra Anders And – nedsatte regeringen i februar en kommission med tidligere overvismand og professor ved Aarhus Universitet Michael Svarre i spidsen, som skal udvikle modellen for netop en ensartet CO2-afgift.

 

Siden Klimaloven blev indgået, er der skyllet en grøn bølge indover det danske erhvervsliv, hvor klimaindsatser ikke længere puttes væk i CSR-rapporterne, men er kommet helt i forgrunden, når virksomheder skal profilere sig.

Det første skridt er selvsagt at få et overblik over sin udledning, hvilket gøres ved at udforme et klimaregnskab. Det kan du læse mere om her.

Interessen for at få lavet klimaregnskaber er eksploderet det seneste år, siden Klimaloven blev vedtaget. Flere rådgivende ingeniører melder om en tidobling i interessen. Men de advarer også om, at virksomheder stirrer sig blinde på Klimaloven.

Det er der flere årsager til.

For det første er Danmarks Klimalov, ja, dansk. Derfor stopper målsætningen for CO2-udledning ved den dansk-tyske grænse. Det samme kan ikke siges om selskabers aktiviteter og dermed også CO2-udledning, som ofte går på tværs af landegrænser.

For det andet er 70 pct.-målet bundet op på en baseline i 1990, hvilket sjældent vil være en naturlig baseline for et selskab. Selskabet kan have ændres sig meget siden 1990. Måske laver man noget andet i dag, måske er man et markant større selskab eller måske eksisterede man slet ikke i 1990.

For det tredje er Klimaloven bundet op på statistiske antagelser om CO2-udledning, som muligvis ikke kan oversættes til din virksomhed. Måske udleder virksomheden mere eller mindre CO2 ved en given proces end gennemsnittet.

Derfor anbefales det i stedet, at virksomheder spejler sig i Klimalovens retning. Det gøres bedst ved at starte med at reducere CO2-udlednignen på mest simpel vis ved eksempelvis at erstatte fossile brændstoffer som kul, gas og benzin eller diesel med eksempelvis CO2-neutral elektricitet.

Kilder: Klimaloven, Klimarådets Statusrapport 2021, Klimastatus og Fremskrivning 2021, Basisfremskrivning 2020, Niras, Cowi og Force Technology.

Danske virksomheder kæmper med at gennemskue centralt klimatal

Explainer: Hvordan fungerer et klimaregnskab?