De dukker op år for år – og bliver stadigt mere komplekse størrelser.

Gennem de senere år er klimaregnskaberne blevet en stadig større del af virkeligheden for erhvervslivet i Danmark. Det er der flere grunde til; Dels udgør de grønne regnskaber mulige pejlemærker på vejen mod en grønnere fremtid. Dels er den grønne profil blevet et vigtigt salgsargument.

Men hvad består de af? Og hvor kan man gå galt i byen?

Vi begynder ved den første.

Generelt kan klimaregnskaber koges ned til tre centrale aspekter, der stiller skarpt på forskellige dele af en virksomheds klimaaftryk; De såkaldte scope 1, 2 og 3.

 

I praksis er kategoriseringerne ment til at skulle pille et selskabs udledninger fra hinanden, så det er nemmere at spotte forbedringspotentialet.

Lidt forsimplet anvender regnskaber i alt 3 såkaldte scopes, hvoraf scope 3, der dækker udledninger ude i forsyningskæderne, er den største udfordring.

Posten er utroligt svær at opgøre, da den altså dækker over en virksomheds andel i CO2-udledningen fra hele forsyningskæden. Derudover strækker den sig over mange mindre delelementer – som leverandører og forsyningsled – virksomheden ikke selv ejer og ofte ud over Danmarks grænser.

 

Det simple svar er, at det er utroligt svært at skaffe gode data til det store regnestykke. Skal banen kridtes skarpt op, skelner man mellem rådata for udledninger, der indleveres direkte af leverandører til virksomheden – de såkaldte "primære data" – og de langt mindre sikre "sekundære data", som langt hen ad vejen vil bygge på beregningsfaktorer, som ikke foretages af virksomhederne selv.

Det er en udfordring af flere årsager.

Mens rådata giver det mest retvisende billede for en virksomheds CO2-aftryk, er de nemlig bekostelige – og i nogle gange direkte umulige – at skaffe. En af de virksomheder, som laver de mest omfangsrige CO2-regnskaber – bryggerikoncernen Carlsberg – er f.eks. ni måneder om det.

Dertil kommer, at usikkerhederne også kan være en hæmsko, hvis klimaregnskabet skal forelægges potentielle investorer, med i banken i forbindelse med långivning eller gennemgås af aktionærer eller myndighederne.

 

Godt spørgsmål. Klimaregnskaberne er i virkeligheden et internt styringsredskab for dansk erhvervsliv og kan i udgangspunktet kun fortælle noget om den virksomhed, der udfærdiger det. Det er dog et vigtigt redskab, da detaljerede og velafprøvede klimaregnskaber kan fortælle noget om, hvor der også er CO2-besparelser at hente.

Men hvordan passer det så sammen med den danske klimaambition om en reduktion på 70 pct. inden 2030, klimaminister Dan Jørgensen (S) har talt så meget om, spørger du nok.

Det korte svar er, at det gør det ikke.

I udgangspunktet skal man ikke sammenligne virksomheders klimaregnskaber og regeringens målsætning om en national reduktionsmålsætning. Ét er vores virksomheds udledninger. Noget andet er hele Danmark.

Klimaregnskaberne er dog et godt pejlemærke, som danske virksomheder kan bruge til at holde øje med egen fremgang i klimakampen.

Hvis du vil vide mere om, hvor langt Danmark er nået, anbefaler vi at læse journalist på EnergiWatch Victor Emil Kristensens overflyvning på den danske klimakamp anno 2021.

Kilder: Force Technology, GHG-protokollen

Danske virksomheder kæmper med at gennemskue centralt klimatal 

Explainer: Hvad er er Klimalovens faldgruber – og hvor langt er vi?