MobilityWatch

Medie: 3F-ledelse har kendt til formands dobbeltliv siden december

Ledelsen i 3F blev i december 2021 gjort opmærksom på, at Per Christensen levede dobbeltliv, skriver Altinget.

Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Samtlige 12 medlemmer af 3F's daglige ledelse har siden december 2021 været klar over, at formand i 3F Per Christensen i årevis har levet et dobbeltliv, hvor han har været i et fast forhold med mere end en kvinde ad gangen.

Det skriver Altinget på baggrund af dokumenter, som mediet har set.

Af dokumenterne fremgår det ifølge Altinget, at flere af de kvinder, som Per Christensen har haft et forhold til, har henvendt sig direkte til 3F's daglige ledelse.

Det var Tina Christensen, der er næstformand i 3F, der besvarede kvindernes henvendelse i december.

Her lød det ifølge Altinget, at sagen ikke havde noget med 3F at høre, og at det blev betragtet som et rent privat anliggende af ledelsen.

B.T. skriver desuden, at mediet har set det svar, som Tina Christensen har sendt til kvinderne. Ifølge B.T. betragter ledelsen i 3F også sagen som privat.

Det fremgår desuden af de dokumenter, som Altinget har set, at 3F's hovedkasserer og arbejdsmiljøchef Ulla Sørensen samt tre andre medlemmer af den daværende ledelsen har kendt til dele af Per Christensens dobbeltliv siden 2014.

Historien om Per Christensens dobbeltliv blev kendt for offentligheden, da B.T. i lørdags kunne skrive, at han ad to omgange har været i faste parforhold med to kvinder på samme tid.

Kvinderne har ikke været vidende om, at Per Christensen også var i et forhold med en anden.

Ifølge B.T.'s oplysninger skal Per Christensen også have skaffet sig adgang til en lejlighed, som ejes af en fond, hvor fire ud af fem medlemmer af bestyrelsen er fremtrædende ansatte i 3F.

Altinget har forgæves forsøgt at få en kommentar fra 3F, der oplyser, at det ikke er muligt at give en kommentar mandag.

DR har fået bekræftet af et bestyrelsesmedlem fra 3F, at der er et ekstraordinært møde i 3F's hovedbestyrelse tirsdag.

Dagsordenen for mødet vil være at drøfte sagen om Per Christensen.

Tina Christensen har udtalt, at der ikke er noget, der tyder på, at 3F-formanden har misbrugt sin position som forbundsformand i forhold til sin utroskab.

Enhedslisten kræver tilbageholdte CO2-tal udleveret af minister

Over 10.000 arbejdsulykker på seks år: Ny app skal nedbringe antallet af ulykker relateret til godstransport 

Mere fra MobilityWatch

DSB's milliarddyre eltog bliver forsinkede

De 100 eltogssæt, som DSB har bestilt fra franske Alstom, og som er den største ordre i selskabets historie, bliver forsinkede op mod et halvt år. Flere faktorer ligger bag, lyder det.

Muligt strejkekaos lurer i USA's travle havne

Forhandlingerne er indledt mellem containerrederier og havnearbejderne, men Mærsk-chef vurderer, at der ikke når at komme en ny aftale i hus, inden den nuværende udløber. Det giver frygt for strejkekaos.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs