Engelbrecht om tilbageholdte CO2-tal: Mine embedsmænd kunne ikke stå inde for det

Embedsværket i Transportministeriet kunne ikke stå inde for de CO2-beregninger for anlægsfasen i infrastrukturplanen, hvorfor oplysningerne ikke blev givet videre til aftalepartierne, lyder det fra transportminister Benny Engelbrecht (S).
Transportminister Benny Engelbrecht (S) er indkaldt til hastesamråd i sagen om de manglende CO2-tal. | Foto: Finn Frandsen
Transportminister Benny Engelbrecht (S) er indkaldt til hastesamråd i sagen om de manglende CO2-tal. | Foto: Finn Frandsen

Transportminister Benny Engelbrecht (S) beklagede tirsdag, at det ikke blev "fortalt mere tydeligt", at der ifølge embedsmændene i hans ministerium ikke var tilstrækkelig sikkerhed for de CO2-beregninger for anlægsfasen af de projekter, der blev indgået aftaler om i infrastrukturplanen.

Over for Børsen erkender han, at der skulle have været større tydelighed omkring, hvorfor tallene ikke blev oplyst til aftalepartierne, og hvorfor embedsmændene i Transportministeriet mente, at den såkaldte InfraLCA-model ikke var god nok til kunne bruges.

"Jeg vil stadig mene, at vi har sagt, at det var svært at regne på, på en måde så det var umisforståeligt, at denne her InfraLCA-model ikke var anvendelig. Men vi burde måske have sat to timer af til, at mine embedsfolk kunne have forklaret, hvad der skulle udvikles," siger han til avisen.

I DR-programmet Deadline understregede Benny Engelbrecht tirsdag aften, at vurderingen af robustheden i CO2-tallene ikke lå hos ham.

"Det er ikke mig. Det vil jeg lige understrege. Her taler vi om et embedsværk, som ikke kan stå inde for beregninger," sagde ministeren i progammet.

Transportministeren har de seneste dage været til møder med støttepartierne SF og Enhedslisten om sagen, og ingen af partierne er endnu overbeviste af forklaringen fra Benny Engelbrecht.

I dag, onsdag, holder ministeren flere møder om sagen, mens der torsdag er indkaldt til hastesamråd i sagen.

Sagen om de manglende CO2-tal er startet, efter MobilityWatch har kunne afsløre, at ministeriet havde beregningerne for CO2-udledningen i anlægsfasen af vej- og baneprojekterne i infrastrukturaftalen, som blev indgået sidste år.

Transportminister beklager: Delte ikke klimatal med partier

EL ikke overbevist af transportministeren i klimasag

Aalborg Portland: Tilbageholdte CO2-tal kunne bane vejen for grønne branchekrav 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også