Sabotage i Tyskland får partier til at efterlyse eftersyn af den danske jernbane
For nylig blev de tyske statsbaner ramt af sabotage, som lammede togtrafikken i Nordtyskland og på tværs af grænsen til Danmark i timevis.
Det skete kort efter sabotagen mod Nordstream-rørledningerne i Østersøen, og aktionen har fået de tyske politikere og myndigheder til at sætte et arbejde i gang for at øge sikkerheden på jernbanen.
I Danmark får sagen samtidig nu en række partier til at efterlyse et eftersyn af, om den eksisterende danske jernbanesikkerhed er tilstrækkelig.
”Det er klart, at den tyske hændelse aktualiserer behovet for, at vi ser på det her, det er der ingen tvivl om,” siger Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører for Venstre, til MobilityWatch.
Han ønsker konkret en gennemgang af jernbanens beredskab og sikkerhedsprocedurer for bl.a. de digitale IT-systemer. Derudover efterlyser han en trusselsvurdering for at kunne dæmme op om eventuelle sårbarheder.
”Vi kan jo ikke bevogte jernbanen mod sabotage døgnet rundt, det jo helt urealistisk. Men det kan godt være, at der er nogle sikkerhedsprocedurer bl.a. omkring vores IT og digitale systemer, som skal højnes og styrkes,” siger han.
Kristian Pihl Lorentzen er ikke den eneste, som er blevet mere opmærksom på situationen i Danmark i lyset af sabotagen syd for grænsen.
Transportordførere fra Konservative, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fortæller til MobilityWatch, at sabotagen i Tyskland nødvendiggør overvejelser om sikkerheden på de danske jernbaner.
”Jeg tror, alle politikere med respekt for sig selv i øjeblikket har tanker om den infrastruktur, vi har i Danmark,” siger Niels Flemming Hansen, transportordfører for Konservative Folkeparti.
Den tyske hændelse
Sabotagen i Tyskland skete den 8. oktober 2022, hvor ukendte gerningsmænd savede to kabler over, der er afgørende for kommunikationen på jernbanen for operatørselskabet Deutsche Bahn.
De oversavede kabler lå over 400 kilometer fra hinanden i Berlin og i byen Herne tæt på Dortmund. Derfor er myndighederne sikre på, at der er tale om organiseret sabotage, da det kræver stor viden og koordination at ødelægge lige netop så kritisk en del af jernbaneinfrastrukturen.
Senest har Tysklands føderale anklagemyndighed overtaget efterforskningen på grund af sagens alvor, og fordi udenlandsk involvering ikke kan udelukkes.
”Det er jo en alvorlig situation. Hvis det kan ske i Tyskland, så kan det jo selvfølgelig også ske i Danmark,” lyder det videre fra Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre, som mener, at det derfor er rettidig omhu at overveje jernbanesikkerheden i Danmark.
Rasmus Helveg Petersen, transportordfører hos Radikale Venstre, er også indstillet på et tjek af den danske sikkerhed på området, men vil først følge udviklingen i Tyskland:
”Når tyskerne har konkluderet, hvad de kan, så synes jeg helt klart, at vi skal drøfte det på et dansk politisk niveau.”
Det digitale samfund
Selv om der er ligheder med den tyske jernbane, adskiller det danske jernbanesystem sig dog på flere måder, fortæller Otto Anker Nielsen, transportforsker fra Dannmarks Tekniske Universitet.
Ifølge hans vurdering er den danske jernbane ikke udsat som den tyske, da man herhjemme bruger flere digitale systemer og i mindre grad nedgravede kabler, der fysisk kan klippes over. Han fremhæver eksempelvis, at det nye signalsystem på S-banen i København og en del af fjernbanen allerede er digitaliseret.
”Det gør det formentlig mindre følsomt, fordi der er færre stede ude i terrænet, hvor man vil kunne sabotere på et niveau, hvor hele banenettet lukker ned,” siger han.
Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet fortæller omvendt, at den øgede digitalisering giver muligheder for at angribe jernbaneinfrastrukturen på andre måder.
Han understreger, at han ikke kender den danske jernbanes konkrete IT-systemer, men ifølge ham er der reelt risiko for angreb på alt, som er koblet op til internettet:
”Jeg tænker, der er mange typer af angreb, som kunne være interessante for aktører at lave her,” siger han.
I forbindelse med krigen i Ukraine har Center for Cybersikkerhed opdateret en rapport om om cybertruslen mod jernbanen. Her har centeret hævet trusselsniveauet for cyberaktivisme - fra f.eks. pro-russiske aktører - mod jernbanen fra lav til middel.
Jens Myrup Pedersen forklarer, at det bl.a. er motivet for cyberangreb, som Center for Cybersikkerhed trusselsvurderer på baggrund af, og motiverne har i den seneste tid ændret sig:
”Det kan være, at man vil demonstrere, at man kan tage noget infrastruktur ned eller lukke en jernbane. Det er måske her, et trusselsbillede kan flytte sig, fordi man førhen ikke har vurderet det som særligt sandsynligt,” siger han.
Svar fra ministeren
MobilityWatch har forsøgt at få et interview med transportminister Trine Bramsen (S) og bl.a. spurgt, om ministeren mener, der er grund til at være bekymret for den danske jernbanesikkerhed.
I et skriftligt svar forholder ministeren sig ikke direkte til spørgsmålene, men fortæller, at det er efterretningstjenesterne og de relevante myndigheder, som udformer trusselsvurderinger og varetager sikkerheden på de danske jernbaner.
”Jeg forstår godt det politiske ønske om større indblik i området. Særligt efter hændelsen i Tyskland. Derfor vil min anbefaling være en gennemgang af den eksisterende indsats for politiske partier efter valget,” skriver Trine Bramsen.
MobilityWatch har kontaktet Politiets Efterretningstjeneste (PET) om trusselsvurderingen for den danske transportinfrastruktur efter sabotagen i Tyskland.
”Politiets Efterretningstjeneste følger situationen med henblik på at vurdere betydningen, herunder for sikkerheden i Danmark,” lyder det kort fra PET.
MobilityWatch har ligeledes forsøgt at få et interview med Banedanmark om sikkerheden på jernbanen, men her har man ikke ønsket at stille op.
Tysk trafikminister: Deutsche Bahn er blevet udsat for sabotage
Togtrafik i Nordtyskland meldes lammet efter sabotage
Myndigheder opfordrer færgeselskab til at øge sikkerheden efter sabotage
