Massive krav på vej mod tusindvis af selskaber

Fra 2025 skal de største virksomheder rapportere detaljerede data om deres sociale, ledelses- og miljømæssige aftryk. Det kan blive svært at nå.
AF MARKETWIRE

Et nyt EU-direktiv betyder, at de største virksomheder i 2025 skal rapportere detaljerede data om deres sociale, ledelses- og miljømæssige aftryk.

Deloitte vurderer, at selv frontløberne inden for bæredygtighed ikke er klar til direktivet.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

De nye EU-regler stiller langt strengere krav til, hvordan virksomheder skal rapportere om bæredygtighed, og giver allerede de virksomheder, der i dag er frontløbere inden for bæredygtighed, rygende travlt med at få implementeret reglerne.

”Selskaberne kigger ind i en stærkt øget kompleksitet. De regulatoriske forandringer og krav kommer i en skala og fart, vi ikke har set før,” vurderer Mads Rosenfeldt, der er partner i ESG Assurance hos revisions- og konsulenthuset Deloitte.

EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD, træder i kraft i 2024, og de store virksomheder bliver omfattet af reglerne som de første. Ifølge Mads Rosenfeldt er meget få af dem på nuværende tidspunkt ikke klar til at leve op til standarderne.

Udover CSRD-direktivet skal virksomhederne også forholde sig til nye bæredygtighedstaksonomier, standarder og et kommende due diligence-direktiv på menneskerettigheder.

Aarhus Havn melder klar med landstrøm til foråret

Mærsk-chef: Tilgængeligt grønt brændstof er største udfordring

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også