Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2021 en historisk stor og langtrækkende plan for infrastruktur, hvor 161 mia. kr. frem til 2035 skal sikre, at Danmarks bindes bedre sammen. 

Desværre trues planens gennemførelse af mangel på en national råstofstrategi, der skal sikre, at der er sten, grus og sand nok til den grønne omstilling, så som vindmølleparker og energiøer, og til infrastruktur så som fjernvarme, baner, lufthavne, veje, cykelstier og havne. 

Dette indlæg sætter fokus på sammenhængen mellem infrastruktur og råstoffer. 

Råstoffer i Danmark kommer hovedsageligt fra indvinding til lands og til havs, fra import fra udlandet f.eks. klippemateriale fra Norge, og fra genbrug og genanvendelse. 

Der indvindes i alt knap 40 mio. m³ , hvoraf langt størstedelen i dag kommer fra indvinding på land. Anvendelse sker typisk i forbindelse med anlæg og byggeri, f.eks. af baner og veje. 

Forbruget af råstoffer ventes at stige de kommende år som følge af Infrastrukturplan 2035, men også som følge af en række andre store projekter såsom Femern, Lynetteholmen, Metro M5, Havnetunnellen i København, udvidelser af havne, udbygning af fjernvarmenettet, energiøer og meget andet.

Når vi taler råstoffer til den transportrelaterede infrastruktur, er der to udfordringer. 

Dels om der er råstoffer nok til at bygge infrastruktur til at opfylde målene i Intrastrukturplan 2035 og til alle de andre store infrastrukturer og nødvendige klimaprojekter. 

Og dels om vi transportmæssigt kan komme til råstofferne og transportere dem let og klimavenligt frem til anvendelsesstedet. 

Det starter med kortlægning og brancheinddragelse

Da det er regionerne, der hver for sig står for råstofplanlægningen, skal arbejdet med en national råstofplan starte med en kortlægning af, hvordan vi får dannet et samlet, nationalt overblik over, hvor råstofferne befinder sig, og hvor de skal bruges de kommende år. 

I den kortlægning skal transport-, bygge-, anlægs- og råstofbranchens inddrages, så vores værdifulde viden og erfaringer kan komme i spil og samfundet til gode. 

Det kan f.eks. være, hvordan den samlede transport af råstoffer minimeres, så CO2-udslippet mindskes, eller hvordan vi sikrer maksimal genbrug og genanvendelse. 

Med denne plan i hånden skal vi beslutte, hvor og hvordan råstofferne udvindes. Vi ser som sagt en tendens til, at behovet for råstoffer de kommende år er stigende, samtidig med at grusgravene svinder ind, og det bliver sværere at få gravetilladelser. 

Planen skal indeholde forslag til nye graveområder, så vi udviser rettidig omhu i forhold til de mange projekter som nævnt ovenfor.

Sikre de danske havne

Med hensyn til hvordan vi bedst muligt sikrer, at råvarerne kan transporteres fra sted til sted, er det nødvendigt at se på den danske havneinfrastruktur, som spiller en central nøglerolle i transport af råstoffer. 

Der må forventes et stærkt øget behov for havnekapacitet, i takt med at vi må importere flere råstoffer og/eller transportere flere råstoffer rundt mellem landsdelene end tidligere. 

Vi ser desværre i disse år, at der bliver færre og færre erhvervshavne, fordi kommuner gerne vil give borgerne lov til at bygge og bo ved vandet. 

Den udvikling må vendes, så vi fremtidssikrer et velfungerende net at havne, hvor råstoffer kan landes, oplagres og distribueres. 

Senest har vi set et eksempel i København, hvor man planlægger at inddrage store dele af havnearealet på Prøvestenshavnen i København til et metroværksted og en ny Østlig Ringvej. 

Mere end 3 millioner tons råstoffer og andre byggematerialer håndteres hvert år via Prøvestenen, og der er ingen alternativer til at forsyne København og resten af hovedstadsområdet. 

Skrækscenariet er, at vi skal igennem dyre flytninger af virksomheder til lokationer rundt om på Sjælland for dernæst at køre øen tynd med lastbiler for at fragte råvarerne tilbage til København, hvor de skal bruges. Dette er desværre blot ét eksempel ud af mange. 

Én af løsningerne er at udpege nationale interesser i mange erhvervshavne rundt om i landet, så der sikres tilstrækkelig kapacitet til det fremtidige behov rundt om i landet. 

En national råstofstrategi er udtrykkeligt nævnt i regeringsgrundlaget. Nu er det på høje tid, at politikerne lader handling følge ord og går i gang med planen. For infrastrukturen og klimaets skyld.