I regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 fremgår det under afsnittet om Natur og biodiversitet, at der i regeringsperioden skal udarbejdes en råstofplan, der understøtter en bæredygtig udvikling af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer. 

Det skal sikre, at der er tilstrækkeligt med råstoffer til (bl.a.) energiøer og byggeriet, uden at vi sætter naturen over styr til lands eller vands.

Det er et godt initiativ, som vi støtter fuldt ud i Dansk Erhverv. 

Vi har også bud på, hvad en sådan plan skal indeholde, så vi både sparer på udvinding af nye råstoffer og får en mere cirkulær økonomi med store CO2-besparelser. 

”De laveste frugter er plukket”

Vi er i Danmark stort set selvforsynende med råstoffer, men det er skævt fordelt. 

I vest er der overskud af råstoffer, mens der mod øst er mangel på råstoffer. Det vil blive forstærket de kommende år som følge af infrastrukturplanen og den fortsatte urbanisering. 

Samtidig ser vi ind i, at der bliver færre arealer at udvinde fra både til lands og til vands, hvis konflikter skal undgås med naturhensyn, landskaber, byudvikling, vandindvinding eller placering af infrastruktur og energianlæg. 

De laveste frugter er plukket, og det vil især i Østdanmark blive sværere og sværere at finde nye arealer til indvinding af sand, sten, ler og grus.

Vi skal derfor tænke og planlægge anderledes, selvom vi stadig ikke kommer uden om at transportere flere råstoffer over længere afstande fra vest mod øst og fra udlandet til især Østdanmark.

Nye produktionsmetoder skal i brug

For det første skal vi blive meget bedre til at genanvende råstoffer ved at anvende nye produktionsmetoder, optimere logistik og planlægning på byggepladserne. 

Det kan f.eks. ske ved at genanvende asfalt, hvor den eksisterende asfalt opfræses, blandes med lidt bitumen, cement og vand og så lægges ud igen som nyt bærelag til vejen. Det er der en enorm CO2-besparelse i, samtidig med at der spares på grus og småsten til ny asfalt. 

(Indlægget fortsætter under billedet)

Problemet er dog, at der mangler større efterspørgsel efter denne type asfalt hos de offentlige myndigheder, da der ofte er en opfattelse af, at det er dyrere end traditionel ny asfalt fra en asfaltfabrik. Det passer nu ikke altid, da de stigende råvare- og energipriser har gjort BSM-metoden konkurrencedygtig. 

Vi skal også blive bedre til at genanvende overskudsjord og -materialer ved vej- og anlægsarbejder i stedet for at deponere overflødig jord og stenmaterialer og så efterfølgende bruge ny jord, grus og sand, når der f.eks. skal anlægges veje, jernbaner, støjvolde, ramper eller udvikles terræn. 

Her kan jord- og materialebanker være løsninger, der på tværs af bygge- og anlægsprojekter kan bidrage til, at vi genanvender langt mere jord og stenmaterialer i stedet for deponering. F.eks. kan kalkstabiliseret jord erstatte grus og sand i rigtig mange projekter.

Genanvendelseskrav ind i offentlige udbud

Fælles for disse løsninger er, at de skal efterspørges af bygherrer og myndigheder ved at få krav om mere genanvendelse ind i de offentlige udbud. 

For det andet skal vi blive langt bedre til at genbruge materialer i byggeriet, så mursten, tegl, beton, vinduer og træ genbruges. 

Noget bliver selvfølgelig nedknust og brugt som underlag og fyld i vej- og anlægsprojekter (sekundære råstoffer og dermed spares nye råstoffer), men det opvejer ikke behovet for nye råstoffer til byggematerialer. 

Genbrug af byggematerialer er i sin vorden og vi mangler et velfungerende marked. Det hænger igen sammen med manglende efterspørgsel fra især bygherrer og offentlige myndigheder. 

Flere af Dansk Erhvervs medlemmer arbejder med nye forretningsmodeller på dette område og med at koordinere udbud og efterspørgsel efter potentielle genbrugsmaterialer.

Endelig skal vi blive bedre til at bruge alternative råstoffer som f.eks. slaggegrus, der har samme bæreevne og kvaliteter som stabilt grus og sand. 

Slaggegrus er et restprodukt fra affaldsforbrændingen og minder om hårde askekager. De første bærelag til veje er udført med slaggegrus (veje til Lynetteholmen), og Vejdirektoratet har annonceret, at der skal bruges slaggegrus ved anlæg af de nye rastepladser ved Tappernøje. 

Også her skal bygherrer og myndigheder gå forrest, så der sættes krav til udvikling og afprøvning af alternativer til traditionelle råstoffer.

Vi ser meget frem til arbejdet med den nationale råstofplan og håber, at disse input kan bruges i arbejdet med den. Og vi går selvsagt meget gerne i nærmere dialog herom, så vi også når det gælder råstoffer bliver så bæredygtige i Danmark som overhovedet muligt.