Næsten dagligt kan vi læse, at opgaven med at begrænse CO2-udledningen bliver stadigt mere presserende. 

Det gælder i høj grad også for transportsektoren, og jeg oplever generelt en stor opbakning til den grønne omstilling i branchen. 

Langt det største udbud af løsninger baserer sig på el, men rækkevidde, infrastruktur og nyttelast er simpelthen fortsat ikke tilstrækkelig til, at vi som branche kan basere os på el som eneste drivmiddel. 

Særligt når det kommer til den tunge transport, har det vist sig vanskeligt, da transport over længere afstand kræver ekstra meget af de køretøjer, der skal udføre opgaverne. 

Det er således ikke ”last-mile” der er udfordringen, men alle de ”miles” der skal køres, før vi når til ”last-mile”. Og lige præcis her er el ikke den mest optimale løsning – endnu.

En af de mest nærliggende måder at gå til opgaven på er i stedet at benytte velkendt teknologi på en bæredygtig måde. Ikke for at konkurrere med el, men for at supplere der, hvor de eldrevne drivliner ikke har styrken endnu.

Her kommer biogas ind i billedet – gerne i flydende form, da det er et reelt bud på en løsning, der kombinerer en reduceret CO2-udledning og den helt nødvendige rækkevidde.

I dag står transportsektoren for næsten en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning. Med branchens mål om at reducere denne udledning med 70 procent inden 2030, har vi meget travlt. Ved at udnytte biogas kan vi nå langt på kortere tid.

Ingen undskyldninger

Min anbefaling til transportsektoren er derfor at rette opmærksomheden mod biogas som et alternativ, da det kan implementeres her og nu, og samtidig giver masser af muligheder for at nedsætte det fossile CO2-aftryk. 

Alene produktionen af brændstoffet understreger dets fordele. Biogas sparer ikke kun transportsektoren for CO2-udledning, men hjælper også landbruget med at reducere drivhusgasudslippet fra deres produktion og restaffald.

Derudover bliver restmaterialet fra biogasproduktionen en fremragende måde at føre kulstof og næringsstoffer tilbage til jorden i form af gødning. 

Adskillige livscyklusanalyser viser, at biogas er den mest effektive måde at reducere CO2-emissionerne på, og dermed er det en nødvendighed, hvis vi ønsker at opfylde klimakravene i 2030. 

I modsætning til elektricitet har vi allerede alle de nødvendige materialer til rådighed for biogasproduktion. 

Med en lang liste af eksisterende biogasanlæg er teknologien let tilgængelig, og flere aktører inden for transportbranchen har i adskillige år tilbudt biogasdrevne køretøjer. 

Det betyder, at implementeringen ikke kræver omfattende ændringer i udvikling af teknologi og infrastruktur.

At tanke biogas tager ikke mange minutter, hvilket betyder, at det hverken udgør en væsentlig forstyrrelse eller tilføjelse til chaufførens kørselsmønster. Det udfordrer hverken effektiviteten eller arbejdsflowet.

Der er med andre ord ingen undskyldninger for ikke at gå i gang med at udnytte drivmidlet yderligere – og gerne med det samme.

Stop med strafafgifter

Der er dog en enkelt politisk snublesten som vi skal have fjernet, for at gøre biogas rigtigt konkurrencedygtigt. Det er de afgifter og tariffer, der pålægges biogas, fordi gassen transporteres igennem naturgasnettet på vejen til biogastankstationerne.

Her kunne vi stoppe med at straffe biogas og dermed sikre, at biogas bliver en endnu større del af transporterhvervet end det er i dag. Samtidigt vil det betyde, at vi beholder endnu flere af CO2-reduktionerne i Danmark. 

Den nye EU-database for oprindelsesgarantier betyder nemlig, at biogas, der sælges ud af Danmark, giver CO2-reduktionen til købslandets regnskab.

Så jo mere biogas vi sælger ud af landet, desto sværere får vi ved at opfylde vores klimamål. 

Vi behøver altså ikke vente på, at nye teknologier er klar, eller at udbuddet af elkøretøjer er tilstrækkeligt engang i 2030. Vi bør i stedet benytte eksisterende gennemprøvet teknologi. Og vi bør belønne branchen for at bidrage til den grønne omstilling i stedet for at straffe den med afgifter. 

Ved at tage ét skridt ad gangen har vi mulighed for at nærme os klimamålene, så vi faktisk kan forsøge at komme på forkant, når det kommer til reduktionsmålene for CO2-udledningerne i 2030.