Vi har med stor tilfredshed noteret os, at regeringen anerkender Danmarks havne som kritiske infrastrukturer for forsyningssikkerheden og som centrale aktører i den grønne omstilling og industri. 

Det er rigtig positivt med et nyt grønt partnerskab, der fokuserer på at styrke de danske erhvervshavnes grønne vækst, økonomiske bæredygtighed og industri. 

Tak for opbakningen til vores erhverv – det sætter vi pris på.

Regeringen lægger op til, at partnerskabet skal afdække og rådgive om mulighederne for kommercielle investeringer til at understøtte og realisere havnenes udviklingspotentiale. Må jeg i den anledning – og i samarbejdets tegn – komme med et konkret forslag? 

Lad mig først lige citere en passage i partnerskabets kommissorium: 

”Partnerskabet skal i sit arbejde vurdere, hvilke erhvervshavne der har særlige gode betingelser for at understøtte den grønne omstilling. Der kan i den sammenhæng bl.a. tages hensyn til geografisk placering, sammenhæng til udbygning af havvind, fysiske rammer i den omkringliggende landinfrastruktur mv.”

Det fører mig tilbage til mit forslag: Godkend Limfjorden som indre vandvej – og dermed havnene i Limfjorden som indlandshavne! 

En indlandshavn er i et europæisk perspektiv en havn ved en indre vandvej, der kan klassificeres som sådan i kraft af sin status som et sund, oprensede sejlrender, sejladsforholdene, skibstrafikkens karakter og vandløb langt ind i indlandet. 

Klassificeringen som indlandshavn bringer en række muligheder med sig, og en af dem er, at indlandshavne kan søge EU-udviklingsmidler til at accelerere den grønne omstilling. Midler, der fra EU’s side er tænkt som medfinansiering af investeringer i grønne transportløsninger, smartere teknologier, bæredygtig drift, infrastruktur og ikke mindst erhvervsudvikling i hele regionen. 

Jeg har svært ved at se, hvordan dette ikke skulle spille direkte ind i partnerskabets formål.

Desværre kan danske havne ikke opnå officiel juridisk status som indlandshavne, fordi ingen danske vandløb i TEN-T-forordningen er klassificeret som indre vandvej. Eneste stopklods er vores egne landspolitikere, der hidtil ikke har bakket op om forslaget. 

Præmissen for partnerskabets arbejde er, at havnene skal omstille sig for at følge med udviklingen. Men gælder det ikke også på politisk plan, at man skal tilpasse sig en konstant foranderlig verden? Det bør være oplagt at se på spørgsmålet om indlandshavne i dette havnepartnerskab.

Med regeringens gode tiltag er vejen banet for oprustning på den grønne front. Og vi håber inderligt, at der kigges på sagen i et 360 graders perspektiv. 

At partnerskabet undersøger alle tænkelige muligheder, som kan understøtte det meget potente initiativ, der er sat i gang. Også muligheder, der tidligere er blevet afvist.