Luftfragten i Københavns Lufthavn er faldet med en tredjedel

Rejserestriktionerne i Europa som følge af coronakrisen har haft stor betydning for luftfragten i Københavns Lufthavn. Det skriver Transporttidende.
I marts måned har Københavns Lufthavn oplevet et fald på 93,7 pct. af passagererne ift. 2019, men faldet i antallet af afgange har til gengæld kun været på 82,3 pct. Det skyldes, at flere flyselskaber har valgt at flyve trods den lave efterspørgsel, hvilket har vist sig at være en fordel for luftfragten.
”Alle passagerfly opererer med såkaldt "belly cargo," og den alene kan gøre det fornuftigt at flyve en rute, selvom der er få passagerer - og det har flere flyselskaber valgt at gøre. Det betyder, at luftfragten ind og ud af CPH kun er faldet med en tredjedel,” siger kommerciel direktør i CPH, Peter Krogsgaard, til Transporttidende.
Op mod 10.000 jobs er forsvundet fra Københavns Lufthavn siden coronakrisens indtog.
Norwegian indgår overenskomstaftale med FPU
Københavns Lufthavn frygter flaskehalse på grund af afstandskrav