Engelbrecht forudser brud på nye regler for transportører
Selv om man både i Danmark og i EU-regi har gjort en indsats for at komme løndumping på transportområdet til livs, så forventer transportminister Benny Engelbrecht (S) ikke, at det er slut med sager om meget lavt betalte udenlandske chauffører, der fragter varer i Danmark.
Det fortæller han til MobilityWatch i forbindelse med lanceringen af et nyt tiltag, der skal skærpe reglerne på området i forbindelse med kombineret transport, dvs. når vejtransport kobles med andre transportformer.
Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her
Sidste år indgik Folketinget en aftale, der skal sikre ordentlige lønninger på området i Danmark, og samtidig blev man i EU endelig enige om den såkaldte vejpakke, der blandt andet skal forhindre løndumping. Alligevel forudser ministeren, at der vil ske både ubevidste, men også overlagte overtrædelser af reglerne:
"Vi vil sikkert komme til at se sager, hvor der er nogen, der overtræder de rammer og den lovgivning, som ligger som en del af vejpakken. Det forventer jeg faktisk. Om ikke andet så fordi der vil være nogen, som tænker: Går den, så går den," siger Benny Engelbrecht til MobilityWatch.
Sager under overfladen
EU's vejpakke sigter som nævnt mod at forhindre løndumping og sikre bedre arbejdsvilkår for chauffører generelt. Reglerne indfases over de kommende år, men i Danmark blev et flertal i Folketinget allerede i begyndelsen af 2020 enige om en aftale, der har til formål at sikre, at chauffører, som kører bus- og godskørsel i Danmark, får løn svarende til danske chaufførers.
Den politiske aftale kom i kølvandet på sagen om vognmandsfirmaet Kurt Beier, der vakte politisk røre tilbage i 2018. Her viste optagelser fra en lejr i Padborg udenlandske chauffører fra Filippinerne og Sri Lanka, der var indlogeret under yderst primitive kår og angiveligt arbejdede for lønninger helt ned til 15 kr. i timen.
Siden har anklagemyndigheden rejst tiltale for blandt andet åger af særlig grov beskaffenhed mod selskabet, og flere ledende personer kræves idømt fængselsstraf.
Selv om den danske aftale i høj grad var ansporet af Kurt Beier-sagen, ville den dog ikke kunne forhindre et grundlæggende element i sagen, da de srilankanske og filippinske chauffører var ansat af det danske vognmandsfirmas polske datterselskab og derfor kunne arbejde under dårlige vilkår og lav løn. Det skal EU's vejpakke omvendt sætte ind mod.
Men til trods for de nye regler på området vil Benny Engelbrecht altså ikke afvise, at der kan komme nye sager frem. Han siger dog, at han "ikke nødvendigvis" tror, at man vil se tilfælde, der er "lige så grelle" som Kurt Beier-sagen:
"Men lad os nu se. Det kan være, at der er ting, som kommer op til overfladen, som måske ikke har været kendt tidligere. Det vil jeg ikke på forhånd afvise. Men jeg håber selvfølgelig, at det mest vil være virksomheder, som ikke har sat sig ind i de nye regler."
Kontrol bliver afgørende
Den danske aftale fra 2020 er trådt i kraft per 1. januar i år og indebærer også øget kontrol med udenlandske vognmænd, som skal anmelde sig i et nyt register. På den måde skal de danske myndigheder kunne følge med i, hvem der kører cabotagekørsel i Danmark, og samtidig kunne kontrollere, at chaufførerne får den løn, de skal have.
Kontroldelen, som sker i regi af Færdselsstyrelsen, er endnu ikke helt på plads, og det er netop en af de ting, som Benny Engelbrecht ser frem til lander.
"Det er noget af det, der er det allermest afgørende, og hvor vi er i gang med at lægge skinnerne, mens vi kører," siger han.
Hvordan kan man være sikker på, at chaufførerne eller deres vognmænd rent faktisk registrerer sig?
"Det er som ved alt muligt andet, at hvis man ikke er registret og bliver stoppet, så falder hammeren. Formålet er selvfølgelig også at sikre, at der er en tilstrækkelig afskrækkende effekt i, at man har en risiko for at blive opdaget ved kontrol. Men det vil ganske givet betyde, at der vil være en overgangsperiode, hvor der vil være nogen, der ikke nødvendigvis har registreret sig," siger ministeren.
Sanktionerne for ikke at anmelde oplysninger til det nye register lyder på bøder på op til 10.000 kr. Overholdes lønniveauet ikke, kan det medføre bøder på minimum 35.000 kr.
