Mærsks investeringsarm laver største investering til dato

Mærsk investerer i tech-selskab, som udvikler teknologi inden for eldrevet og førerløs transport.
Foto: Marcos Moreno/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Marcos Moreno/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

A. P. Møller-Mærsks investeringsarm, Maersk Growth, har investeret i et svensk tech-selskab, som udvikler teknologi til eldrevet og førerløs transport og fragtløsninger.

I alt har Einride hentet 110 mio. dollar fra en række investorer, som skal bruges til at sætte skub i selskabets planer om at udvide i både Europa og USA.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Det fremgår ikke, hvor stor en andel der kommer fra Mærsk-selskabet, men der er tale om Maersk Growths største investering til dato.

"Vi ønsker med vores globale rækkevidde og ekspertise at være en katalysator for den næste generation af energiløsninger til logistiksektoren – både som investor og som partner," siger Jeppe Høier, der er partner i Maersk Growth, i en meddelelse.

Einride beskæftiger sig med landbaseret transport og har allerede store navne som Coca-Cola, Oatly, Lidl og Electrolux blandt sine kunder, oplyser selskabet i meddelelsen.

"Vi er stolte af at få opbakning fra nogle af verdens mest bemærkelsesværdige investorer, som støtter op om vores mission om at blive en ledende leverandør af fragt-transportservices," siger Robert Falck, administrerende direktør og medstifter af Einride.

Maersk Growth er en venturearm under A. P. Møller-Mærsk, der primært investerer i digitalisering, transportselskaber og logistikløsninger, som spiller ind i selskabets øvrige strategi om servicere større dele af kundernes forsyningskæde.

Mærsk-chef ser snarlige logistikopkøb – men ærgrer sig over stigende priser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også